Nordisk Samarbejde
Fortællere i Danmark har et stort netværk med fortællere i de andre nordiske lande. Det udmønter sig blandt andet i afholdelse af et årligt fortælleseminar, som afholdes forskellige steder i Norden.

Nordisk Fortællerseminar
Siden 1993 har Nordisk Fortællerseminar været afholdt af skiftende ad hoc grupper af fortællere på skift mellem de nordiske lande. Også Finland og Island har været værter.
Seminaret finder altid sted i uge 30, med ankomst i løbet af søndag og afsked lørdag efter morgensamling.
Oftest er seminaret i samarbejde med en folkehøjskole. Derfor er seminarets struktur som et ugekursus på en folkehøjskole, bestående af fire – fem undervisningsforløb, ledet af erfarne undervisere fra de nordiske lande. I flere tilfælde har der været succes med at invitere en
enkelt udenlandsk, engelsksproget underviser. Midt på ugen indlægges en eftermiddag med udflugt i lokalområdet, og ugen sluttes af med en afskedsfest.
Aftenerne tilbringes med åben fortællescene for deltagerne. Fortællescenerne arrangeres på skift af frivillige deltagere.
Der kan være ændringer i den sædvanlige struktur, da det er op til planlæggerne at skabe rammer for en god uge.
Nordisk Fortælleseminar 2025: Nordisk Fortellerseminar 20.-26. juli 2025 - Bjerkem
