Om os

Vi er fortællernes landsforening

Fortællere i Danmark (FIDA) arbejder for at udvikle, udbrede og synliggøre den mundtlige fortælling i Danmark.

Fortællere i Danmark blev etableret i 2011 og er en forening for både professionelle og amatører. Vores fortællere er lige så forskellige som folk er flest. Nogle fortæller eventyr, andre personlige historier - og nogle fortæller historier, der er det rene løgn.

FIDA har sine rødder i den folkelige fortælletradition. Hver dag fortælles der historier rundt omkring i landet på skoler, fortællecaféer, festivaler, beboerhuse, foreninger, fortællescener, og nye fortælleformer som Storyslam, Lystløgneraften og Digital Storytelling opstår løbende.

Vores fortællere kan give dig sjove, spændende, uhyggelige, rørende, tankevækkende og poetiske fortællinger – fra den klassiske fortælleaften til de nyere konkurrence-koncepter – fortællinger for børn og for voksne. For skoler, virksomheder og private.

Mange fortællere tilbyder workshops, kurser og foredrag om mundtlig fortælling.

Vi ser den mundtlige fortælling både som scenekunst og som et værdifuldt redskab til at skabe læring, samvær og sproglig kreativitet.

Fortælling skaber relationer på tværs af kultur, alder og erfaring.

Vi er fortællernes landsforening 1

Vi har mange lokale fortællekredse, der sørger for fortælle-arrangementer nær dig. Den 24. januar hvert år fejrer vi Fortællingens dag. Der fortælles på livet løs blandt andet på biblioteker, i sognegårde og på caféer i hele landet. For både børn og voksne.


Tilsammen fortæller vi alt fra dagligstuefortællinger med strikketøj til live storytelling på scenen med spotlys - og der er plads til os allesammen i FIDA. Vi tror nemlig på, at jo flere vi er, desto stærkere bliver vi. Og jo større bredde vi har, jo mere inspirerer vi hinanden og dem der lytter.


Velkommen!

Gør noget godt for dig selv i dag

Bliv medlem af Fortællere i Danmark