I sommeren 2026 var Nordisk Fortælleseminar på Højskolen Mors. I alt var 63 fortællere fra England, Island, Norge, Sverige og Danmark samlet til en uge med fordybelse i mundtlig historiefortælling.
Vejret var i topform og højskolen en glimrende ramme med god mulighed for at komme ud i den omkringliggende natur. Ugen bød på lærdom, inspiration, fortællecaféer, udflugt, hygge, samvær og lækker mad!
Den engelske traditionsbærer, Shonaleigh, var en af underviserne, og onsdag aften fik alle mulighed for at opleve en lille del af hendes enorme netværk af fortællinger, der stammer fra en mundtlig fortælletradition, som går utallige generationer tilbage.
Der var seks forskellige fortællekurser på programmet, men som deltager kunne man kun være med på ét kursus. Det frembragte en vis nysgerrighed omkring de andre fem kurser -hvad mon de lavede der? For at give et lille indblik i indholdet, har vi spurgt en deltager på hvert kursus, og bedt dem skrive lidt om det kursus, de var på. Herunder kan du læse, hvad de skrev.

Word Dancing with Shonaleigh
Nordisk Fortælleseminar er som at komme til en fætter-kusinefest. Her mødes jeg med venner jeg kender rigtig godt, genser nogle fra sidste gang jeg var med og møder helt nye bekendtskaber. Spiser god mad og lytter til hinandens historier om aftenen. Hyggelig gensynsstemning. Føler mig velkommen.
Jeg var på kurset med Shonaleigh. Jeg meldte mig til kurset uden rigtig at vide, hvad det drejede sig om – men jeg kunne da få øvet mit engelsk! Det blev meget mere end et engelskkursus – det blev en værdifuld oplevelse.
Shonaleighs baggrund er de fortællinger hun fra 4 årsalderen har lyttet til hos sin buba (bedstemor). Hun viderefører en jødisk mundtlig tradition, kaldet Drut’syla, med lange sammenvævede historier, der arbejder med myter og eventyrmotiver. Hvor historierne har flere lag og kan fortolkes på forskellige måder.
Hvad kunne vi, der kom med hver sin historie, så lære af hende?
Få styr på dine historier – og sidespring
Opdel historien 9 faste billeder – efter et mønster.
Disse billeder står fast i din hukommelse.
Handling og karakterer udspiller sig i og mellem disse billeder.
Dine sidespring:
Du siger, ”Men det er en anden historie” – publikum siger ”Åhh, fortæl den historie”.
Så springer du – fra dit faste billede i historien til den nye historie - og du springer hjem til det billede du forlod.
Shonaleigh har mange led i sin store sammensatte mosaik af historier.
Jeg kan bruge det i sin simple form – opbygge efterhånden.
Kend din historie – bliv ven med din historie
Lær din grundhistorie godt at kende, fra mange vinkler.
Vi havde øvelser, hvor vi så historien gennem sprækker:
- en biperson fortæller sit glimt af historien
- et dyr i historien, beskrives realistisk og kommer med sit perspektiv i et glimt
- en materiel ting, fortæller et glimt i historien ud fra sit perspektiv.
Få et nøje kendskab til grundhistorien ved granskning af mange glimt fra forskellige vinkler. Måske ændrer det grundhistorien.
Historien bliver din ven, som du gerne vil dele med andre.
Gå en tur med din ven. Få rytmen af din gang op i historien. Mærk rytmen i historien. Søg ind og tal til den om detaljer.
Kurset foregik på engelsk. Vi var ikke perfekte i engelsk. Men det giver et fint benspænd. Du må fortælle historien, med de ord du har. Tøvende, måske få hjælp. Men du holder fast i historien alligevel. Der var en del gruppearbejde – på dansk. Jeg oplevede ikke at sproget var en begrænsning for udbyttet.
Og så har Shonaleigh en levende fantasi, som kommer til udtryk både i hendes historier og hendes generelle betragtning af verden omkring sig. Jeg var så heldig at køre sammen med hende og nød hendes muntre, malende kommentarer til alt vi så.
Rita Lindegaard Sørensen

Scenisk närvaro i berättandet med Maria Arnadottir
Jeg var på Maria Arnadottirs hold, og det var en masterclass. Vi var 7 på holdet, alle havde en fortælling med, som de kunne, men ønskede at arbejde videre med. Det foregik på den måde, at alle lyttede til fortællingen, Maria foreslog ændringer, ikke i teksten men måden at fremføre den. Det var også meget lærerigt for de øvrige kursister på holdet. Nogle mindre fælles øvelser gik alle ud på koncentration og nærvær. Det var meget forskellige fortællinger, og da der var god tid var det også muligt for andre end Maria, at kommentere. Dette meget følsomme område blev styret med sikker hånd! Da målet ikke var en færdig fortælling, men netop fokus og nærvær, var trygheden i gruppen meget vigtig og det fik vi tydeligt at mærke. Der var fra start til slut en god og tillidsfuld stemning. Vi sluttede med at fremføre alle fortællinger for et tænkt publikum, til stor moro, og et lille ord med på vejen fra Maria. En rigtig god oplevelse!
Lars Bjørn Jensen

Krop, stemme og energi i fortællingen med Katrine Faber
Jeg var på workshoppen Krop, stemme og energi i fortællingen med Katrine Faber. Det var et kursus, jeg aldrig vil glemme, fordi det har givet mig et nyt og meget mere nuanceret og kærligt blik på både min egen og andres stemmer.
Kurset havde fokus på stemmen, på vores stemmer, og vi lavede en masse sjove, aktive og overraskende øvelser, som alle sammen bidrog til at åbne vores stemmer og udforske nye klangrum og følelsesmæssige udtryk i kroppen og stemmen.
Et andet kursuselement var stemmetræning rundt om klaveret, hvor Katrine nænsomt og kyndigt guidede hver af os til at udforske vores stemmer. Katrine fik skabt et trygt rum, hvor der var plads til både latter og sårbarhed, plads til at fylde og larme, plads til at liste og hviske, plads til at mærke - og måske sige farvel til - gamle følelser eller oplevelser, der knytter sig til stemmen, og som kan sidde et helt liv og begrænse vores udtryk.
Efter øvelser og stemmetræning var det tid til den daglige masterclass, hvor vi på skift fortalte en historie og fik nænsom, præcis og konstruktiv feedback fra Katrine. Feedbacken kunne handle om alt fra kropsudtryk, mimik og stemmebrug til historiens dramaturgi og etik, alt efter hvad, kursisten havde mest brug for eller var mest interesseret i.
Katrine er en af de dygtigste og mest inspirerende undervisere, jeg nogensinde har oplevet, og vi otte kursister følte os utroligt heldige.
Signe Foersom

Fabulerende fortællinger med Aske Ebbesen
Det lyder jo rimelig flippet, men det er blot en måde at sænke præstationsangsten og dermed give fantasien og kreativiteten bedre arbejdsvilkår – ifølge Aske.
Formålet med kurset er at finde/finde på historier med inspiration fra dagligdagen.
Gennem forskellige øvelser giver Asker os ”redskaber at søge med”.
Her kommer et par eksempler:
a) Sid med dig selv og syng en melodi. Tænk dernæst på engang du gjorde noget, om du ikke måtte. Lav en historie ud fra de to elementer.
b) Find et sted /en ting i det rum du befinder sig i, som pirrer din nysgerrighed, og lav en historie om, hvad det er.
c) Vi har hver især tænkt på den første linje i en sang, og skal nu – to og to – skrive et brev (til en eller anden) der begynder med første linje i din egen sang og slutter med første linje i den andens sang
Aske skaber en god stemning med højt til loftet og mange grin, og der bliver hver dag produceret fantastiske historier – nogle sjove, andre mærkelig og andre igen bevægende.
Jeg kom hjem med et par historier jeg kan arbejde videre med.
Det er ca. 10 gang jeg er på nordisk fortælleseminar, og det er altid en stor fornøjelse. Det er en fornøjelse at møde gamle fortællevenner fra hele Norden og lige så stor en fornøjelse at møde fortællere som er nye i sammenhængen.
Som fortæller kan man jo godt være lidt en ensom ulv og derfor er det dejligt at være i et fællesskab hvor vi alle er optaget af det samme, nemlig at fortælle en god historie.
Næste år er fortælleseminaret i Sverige – faktisk i Skåne, så det er ikke så langt væk, og jeg vil virkelige anbefale det hvad enten du er en garvet fortæller eller en nybegynder. Der er noget at hente for alle.
Lena Bjørn

Den lange fortælling med Esther Rützou
Vi har arbejdet med delelementer som ”scener” bundet sammen af andre typer elementer som ”transportafsnit”, ”leksikon” og ”danserinder”. Danserinder kan være fakta, jokes, alvorlige ting sagt med let hånd.
Dette kursus og især Esthers måde at vise os hvad, hvordan og hvornår har gjort mig i stand til at skabe en ligeså lang fortælling, som jeg ønsker. Jeg har fået en metode, og jeg er taget hjem med en vished om at, jo, det kan være svært, men jeg har redskaberne.
At deltage i Nordisk Fortælle Seminar hvert år giver mig en glæde ved fortælling og en fornemmelse af at deltage i et stykke kultur arbejde større end vores lille andedam. Det giver luft under vingerne.
Winnie Schou-Christensen

Historiefortællerens teknikker med Vigga Bro
Vi arbejdede meget med ’historiens rum’. Man skal kende sin histories rum indefra, dvs. fx ikke se skoven for sig, men være i skoven. Leg dig ind i din historie, gå på opdagelse i det, du husker, og det, du genkalder dig. Og lad din krop hjælpe dig, for den tænker lige så meget som du gør, bare ikke højt. Hvis du er i atmosfæren, kan din gestik blive meget talende. Pas på med at smudse din fortælling ind i for mange ord. Send billeder ned.
En historiefortæller har helt andre virkemidler end en skuespiller. En skuespiller castes til en bestemt rolle og føler sig ind, men det er noget andet med en fortæller. Det er publikum, der skal føle. En historiefortæller skal være sig selv, skal stå ved sig selv. Der er så mange attituder, man tror, man skal have. (Kvinder skal være søde og pæne, mænd skal tale med dyb stemme og være højtidelige.) Det skal man ikke! Vær i kontakt med publikum. Småsnak din fortælling i gang, selvom det er en stor fortælling. Kom op og elsk dit publikum. - Det kan godt være, at jeg er en dårlig fortæller, men jeg er glad for, at de er kommet!
Undervejs havde vi en virkningsfuld øvelse i opmærksomhed på de klassiske hovedmursten og mørtelen i en fortælling. Nemlig at variere og balancere mellem Handling, Refleksion, Beskrivelse, Følelser og Spil. Som fortællere kan vi have tendens til at hænge for meget ved enten det ene eller det andet. I øvelsen fortæller man løs til sin makker om en begivenhed – og så begynder makkeren at afbryde og diktere skift undervejs: Handling! Refleksion! Følelser! – en meget udfordrende, tankevækkende – og forpustende øvelse!
For mig var det første gang på Nordisk Fortælleseminar, og det var en stor glæde og en særdeles udbytterig oplevelse.
Elsebeth Dyekjær Kruse
