Flere fortællekredse har fortalt hvor svært og dyrt det er for en lille forening at have en bankkonto. Kredsene står ikke alene med den oplevelse.
Onsdag den 8. november fik det danske foreningsliv en unik mulighed for at forklare politikerne, hvor store konsekvenser bankernes krav til deres foreningskunder har, og hvilke løsninger vi kan se.
Folketingets Kulturudvalg havde inviteret bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, og to repræsentanter for foreningslivet til en times samtale om et af de helt store problemer for foreningerne:
De to foreningsrepræsentanter var Louise Boye Larsen fra Civilsamfundets Brancheforening og Michael Voss fra Fælleskontoret for DGI, DIF, DUF, Danske Seniorer, ISOBRO, Frise og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Sidstnævnte fortæller om foreningernes forslag til politikere og banker:
“Knap tre års arbejde for at løse dette problem har indtil videre kun ført til en ny vejledning fra Finansministeriet til bankerne om, hvordan de skal kontrollere foreningskunderne.”
“Uden at blive modsagt fortalte vi, at vejledningen ikke reelt har lettet noget for foreningerne i det år, den har været i kraft. Det er der to grunde til. For det første er den ikke nem at arbejde med for bankerne, og for det andet er den kun vejledende. De lempelser, som vejledning giver mulighed for, behøver bankerne ikke følge.”
Tre løsninger
Foreningsrepræsentanterne fremlagde også forslag til, hvordan politikerne kan hjælpe med at løse problemet:
“Vi nævnte et tre år gammelt fælles forslag fra foreningerne og Finans Danmark om at etablere et digitalt registreringssystem, hvor foreningerne kan indrapportere alle de centrale oplysninger. Fidusen er, at alle de instanser, der skal bruge oplysningerne, hvad enten det er banker, kommuner, statsinstitutioner, fonde eller andet, kan hente dem her. Så foreningerne kan nøjes med at indrapportere ét sted.”
“Vi foreslog også, at der bliver etableret en særlig type bankkonto, som små og mellemstore foreninger har ret til, og som har et lavt gebyr.”
Hovedbudskabet til politikerne var, at der er brug for forpligtende regler, som pålægger bankerne at behandle bestemte typer foreninger – i praksis det store flertal – som lavrisikoforeninger, og som samtidig fastlægger et begrænset antal kontrol- og dokumentationskrav for den slags foreninger.
Så hurtigt som muligt
Michael Voss slutter redegørelsen: “Vi opfordrede politikerne til at gå i gang med sådan en lovændring eller bekendtgørelse så hurtigt som muligt. Mange af kulturudvalgets medlemmer viste stor forståelse for foreningernes problemer og var interesserede i både Finans Danmarks og foreningernes løsningsforslag.”