Erik Jensby fortæller selvoplevede historier, hvor lyset er sat fordelagtigt. De gamle folkeeventyr bliver støvet af og får et nutidigt tvist. Rim og rytme og remser ligger mit hjerte nært og Halfdan Rasmussen er stort idol.
Passer det ind i historierne eller digtene bliver de illustreret med håndholdt magi. Intimforestillingen ”En kort affære” blander magisk kortkunst med litteratur og poesi.
Jeg indgår gerne i kabareter, men har også min egen forestilling på 2x45 minutter, hvor der er løbende ind- og udskiftning af historierne, så det passer til tid og sted.
I 2022 udgav jeg bogen Taldigte i samarbejde med illustratoren Charlotte Mannstaedt. Jeg skaber også masker, som hver har sin egen biografi og historie knyttet til sig.