Kronik i Politiken skrevet af Jesper la Cour, Hanne Kirk og Pia Sigmund fra skolegruppen.
Læs teksten, trykt i avisen 10. august 2023, her:
Den fortællende skole – lad også eleverne fortælle
”Fortællingen er et helt centralt lærerværktøj” var titlen på Niels Chr. Sauers kronik i Politiken den 7. marts. Vi blev begejstrede, da vi læste den. Tak for at bringe dette vigtige emne på bane, lærer Sauer, vi er helt enige! Den mundtlige fortælling har så mange kvaliteter, at den burde være en naturlig del af hver eneste undervisningstime i den danske folkeskole; men den er forsvundet til fordel for en digitaliseret tilgang til undervisningen. Hvad sker der nemlig, når læreren begynder at fortælle? Der sker noget magisk: Børnene bliver stille, der etableres et rum, et oplevelsesfællesskab, et fælles tredje mellem børnene og fortælleren. Der opstår et særligt koncentreret nærvær omkring fortællingens handling.
Vi ser da også, at interessen for den mundtlige fortælling og dens mange kvaliteter spirer frem rundt omkring. Mange lærere er kede af folkeskolens stramme mål- og regelstyring; et stort antal elever har svært ved at indordne sig og at trives i skolen. Skærme overalt, små skærme på telefonerne, mellemstore på computerne, store skærme i klasserne. De opfordrer ikke lige frem til fantasi og kreativitet. Sæt x, næste side …, hvilken …, vælg …, sæt x ved a eller b … Lærere og pædagoger tørster efter det nærvær, som fortællingen giver. Politiske forhandlinger er da også i gang om nye veje for folkeskolen.
Men der mangler et væsentligt element i Niels Chr. Sauers kronik – elevernes egne fortællinger! Vi tre stammer fra hver vores del af undervisningen, som henholdsvis seminarielærer på Den frie Lærerskole med faget fortælling, udøvende professionel fortæller og folkeskolelærer gennem 21 år. Tilsammen har vi mange erfaringer med at lade fortællingen være tovejs – lærer fortæller til elever, elever til andre elever og lærere. Tager vi også elevernes mundtlige fortælling med ind i undervisningen, så kan vi give undervisningen, fagligheden OG elevernes trivsel et kæmpeløft, som er endnu mere gennemgribende, end hvis vi kun fokuserer på envejsfortælling.
Blandt de grundlæggende behov, som børn ifølge skoleforskeren Louise Klinge har, er netop: Tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og at bidrage. Alle disse behov kan udvikles gennem den mundtlige fortælling.
Eleverne kan netop bidrage til det fælles via egne fortællinger. Afsættet kan være fri fantasi eller egne oplevelser, begge er områder, der skaber et frirum, hvor alle kan være med. Det styrker den enkelte elevs autonomi og mundtlige og sproglige kompetencer samt evnen til at ”være på”. Afsættet kan også være faglige tekster, hvor forståelsen og sammenhængen bliver tydelig i den mundtlige fortælling.
Den danske folkeskole står midt i en stribe udfordringer. Et af tidens største problemer er børnenes og de unges dårlige trivsel. Det er vores påstand, at hvis vi giver folkeskolens elever mulighed for at lære at udtrykke sig mundtligt, til at lytte til hinanden og til at deltage i demokratiske samtaler, kan vi bidrage til at forebygge en stor del af den mistrivsel, som de unge kæmper med lige nu og her. Vi kan støtte de unge i at løfte blikket fra skærmene, se hinanden i øjnene og lytte og tale og reflektere. De unge leder efter ståsteder og afsøger febrilsk – ja, i timevis hver eneste dag – deres identitet på de sociale medier. Hvis de får inspiration til at lytte til historier, lytte til hinanden og deres voksne, hvis de selv lærer at fortælle, hvis de bruger deres fantasi og kreativitet på at tænke og udtrykke sig på nye måder, er der en stor chance for, at de kan lære at finde vej gennem ungdomstiden og finde deres egen vej som hele mennesker.
Skoleforskeren Thomas Illum sætter fingeren på folkeskolens udfordringer: ”Det er blevet sværere for lærerne efter folkeskolereformen. Målstyring, digitalisering, testkultur og afgangsprøver har ændret vilkårene. Fagportalens masseproduktion af forløb. Rigid brug af læreplanerne. Skoleforvaltningernes krav og test og læringsmål. Mange lærere oplever med god grund, at det ikke er legitimt at fokusere på æstetik og oplevelse.”* Meget tyder på, at der er varme ønsker om at skrue ned for målstyringen og digitaliseringen.
Mange drenge er udfordrede i folkeskolen. De har svært ved det tålmodighedsarbejde, som den skriftlige og digitaliserede undervisning kræver. De keder sig. Den mundtlige fortælling kan være et bud på en løsning. Når man fortæller, er der brug for kroppen i en kombination med hjernen, det hele menneske kommer i spil.
Endelig er det en kæmpe udfordring, at elevernes faglige resultater og den sociale mobilitet ikke har rykket sig, siden folkeskoleloven blev indført for ni år siden, skønt netop det sociale og det faglige står i centrum sammen med elevernes trivsel. En temmelig stor fiasko, kan man sige.
Det kan synes at være en stor mundfuld at tage kampen op mod alle disse udfordringer. Men den mundtlige fortælling, både lærernes og elevernes, har så mange fordele, at kampen er det hele værd.
Mennesket har brug for en sammenhængende fortælling om, hvem det er. Det bliver tydeligt, når det rammes af en krise. For en krise betyder nemlig ofte, at ens selvfortælling er brudt sammen. Det kan være barnet i en skilsmissefamilie, som skal have lavet en ny fortælling om, hvem man er som skilsmissebarn. Det kræver tid og rum og opbakning for barnet at få lov til at finde frem til fortællingen om, hvem det er i den nye situation. Identitetsdannelse er nemlig snævert forbundet med det narrative. Mennesker lever i og af de fortællinger, der først skabes om dem af deres primære omsorgspersoner, dernæst også af de sekundære, og endelig af dem selv i samspil med deres omgivelser. Det rum kan lærerne skabe i klassen med gode rammer til, at børnene kan formulere sig i narrative kontekster.
En anden gevinst for undervisningen ved at sætte børnenes egne fortællinger i spil er, at det omgående skaber et mere inkluderende og tolerant klassemiljø. Fortællinger skaber helt enkelt forståelse for andre, og det er svært at mobbe, når man deler fortællinger. Derved øges trivslen i klassen.
Fortællingerne kan viderebringe vigtig livserfaring, hvilket er afgørende set i et dannelsesperspektiv i skolen. Hvis skolen skal hjælpe børn og unge på vej i livet – og ikke kun i erhvervslivet, som i øvrigt da også har brug for hele mennesker – er dette afgørende. Narrativitetsforsker Marianne Horsdal taler om dialogisk kommunikation, hvor ”åbenhed, lydhørhed, forståelse af forskellige perspektiver, forhandling af mening kan finde plads. I en dialogisk kommunikation ønsker lytteren at blive klogere, lære noget, forstå noget.”** Der er masser af muligheder for dialog og samtale i mundtlig fortælling, som er en helt anden verden end den digitaliserede, skriftlige.”
Det er helt berusende at læse hos Niels Chr. Sauer, hvilken glæde og hvor stor faglig stolthed, der kan forbindes med det at være en fortællende lærer. Hvor er det vigtigt, at skoleledere, lærere og pædagoger skaber denne fortælleglæde. Det er denne glæde, vi ser som en forudsætning for, at eleverne finder støtte til selv, sammen og hver for sig, at udvikle og bære egne fortalte fortællinger med sig som ballast for at navigere i en større livsmestring. Det handler også om at skabe rum for den umiddelbare livsglæde. At vi giver børnene og de unge mod og livslyst.
Vi står ikke alene med at foreslå, at også eleverne skal lære at bruge sproget. Hjerneforskning viser, at man aktiverer større områder af hjernen, når der fortælles, og at lytteevne og hukommelse trænes. Udvikling af det hele barn sker i et dynamisk samspil mellem hjerne, krop og omverden.
Forskning viser også, at fortællende skolebørn får en bedre sprogforståelse, både mundtligt og skriftligt. Når eleverne selv fortæller, udvikler de erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder, lige som de får en bedre baggrund for at tage stilling og handle. Øvelse i mundtlig performance smitter af på kompleksitetsforståelse i alle skolens fag.***
Vores idé om at bringe fortælling aktivt ind i skolen ligger helt på linje med initiativet ”Sammen om Skolen”. Her ønsker man, at folkeskolen ”skal støtte elevernes udvikling af fantasi og tillid til egne muligheder … Vi skal sikre, at de kreative dimensioner af elevernes dannelse også får plads i skolen. … Dannelse handler om livsduelighed.”**** Vores forslag ligger også på linje med Børne- og Undervisningsministerens udspil til initiativer for folkeskolen, som handler om ”pædagogik, der i højere grad knytter an til elevernes hverdag”.*****
Indtil videre savnes der dokumentation fra praktiske forsøg i Danmark. Derimod findes der megen god baggrundsviden fra udenlandsk praksis og forskning. Organisationen Fortællere i Danmark – FIDA – har samlet et katalog over denne forskning https://fortaellereidanmark.dk/fortaelling-i-skolen-dokumentation/
Dog har vi gode resultater fra en mindre folkeskole, i Hem ved Skive, der gennem syv år har haft en årlig fortælleuge. Elever og lærere har opdyrket en fortællekultur, som har affødt, at skolen har fået et lokalt ry for, at børn, der kommer derudefra, ikke er bange for at sige noget i større forsamlinger. Det var ikke et mål i sig selv, men det gør indtryk i en tid, hvor en øget akavethed ellers hærger. Vi opfordrer til, at man laver flere forsøg og mere forskning i Danmark, set ud fra vore undervisningstraditioner. Ligeledes vender mange studerende fra Den frie Lærerskole begejstrede tilbage fra deres praktik-år, hvor de har fået lov til at omsætte deres fortælletræning på Lærerskolen til praksis med fortællinger for børn og unge på skolerne. De studerende giver udtryk for den magi, intensitet og det nærværende rum, de oplever sammen med børnene, når de – og børnene – begynder at fortælle. De opdager, hvor fantastisk et redskab fortælling er til at få børn til at koncentrere sig og være med i fællesskabet.
Ny forskning er på vej. Vi deltager i konkrete projekter både på Professionshøjskolen Absalon og på Syddansk Universitet, der skal understøtte uddannelsen af elever, lærere, pædagoger og skoleledere til at gå forrest i det at være sammen om kompetent fortalte fortællinger.
Danske folkeskolelærere er udfordrede. Mange vælger efter nogle år i folkeskolen at gå andre veje. Vi er fulde af beundring for alle dem, der holder ud, og som gør en kæmpestor daglig indsats over for udfordringer af mange slags. Med opfordringen til fortælling i skolen vil vi gerne give lærerne en håndsrækning, der kan lette og løfte undervisningen og samværet med eleverne. Fortællingen er en gave, som lærere kan være mere opmærksomme på. Den er lige til at gå til – en beslutning fra skoleledelsen – et par praktiske kursusdage, og så kan lærere og pædagoger gå i gang. Fortælling er som et håndværk, der selvfølgelig også skal trænes. I virkeligheden fortæller alle lærere; men med nogle få enkle greb, som kan læres og indøves i løbet af kort tid, kan den daglige undervisning få vinger. Instruktioner og praktisk arbejde bliver til historier, som klassen kan samles om. Der lyttes, der reflekteres, der opstår nye tanker og ideer, kreativiteten sprudler. Så, kære lærere derude, vi vil gøre jer opmærksomme på, at den mundtlige fortælling er et godt og nemt tilgængeligt pædagogisk redskab, og vi vil forære jer nogle håndværksmæssige greb, der kan få jeres undervisning til at flyve. Også børn kan lære at fortælle. Vi har mødt mange fortællende børn på vores vej. Det stråler ud af dem af overskud og glæde ved at kunne fortælle frit. Fortællingen kan bruges i de allerfleste fag af både elever og lærere. Helt praktisk findes facebooksiden ”Historiefortælling i skolen”, der p.t. har mere end 2.300 medlemmer, med masser af udveksling af erfaringer og inspiration til at bruge fortælling i undervisningen, både blandt pædagoger og lærere.
Vi giver Niels Christian Sauer helt ret: Kompetent mundtlig fortælling bør være en naturlig del af al undervisning og vil kunne kvalificere folkeskolen.
Vi vil gerne lægge op til skolefolk og politikere, at den mundtlige fortælling igen får en vigtig plads i undervisningen, både lærernes og eleveernes fortælling.
Jesper la Cour, leder af Det fortællende Teater siden 1996, skuespiller, mimer og fortæller
Hanne Kirk, seminarielærer. Underviser i fortælling og Drama på læreruddannelsen på Den frie Lærerskole i Ollerup og på efter-videreuddannelsen
Pia Sigmund, historiker, forfatter, tidligere folkeskolelærer
*Thomas Illum Hansen: Kunsten at læse, Folkeskolen nr. 11, 2020
**Marianne Horsdal: Tilværelsens fortællinger. Tilegnelse og anvendelse, 2017
***Kjeld Fredens: En skole for fremtiden, 2019
****Kronik, Berlingske Tidende 28.5. 2021, ”Sammen om Skolen”
*****Jyllands-Posten 10.4. 2023