VESTJYLLANDS FORTÆLLERE hører ind under foreningen Vestjyske Fortællespor, der har som formål at afholde den årlige fortællefestival på Nr. Vosborg samt at tage vare på og udvikle den mundtlige fortælling og styrke fortællemiljøet i Midt- og Vestjylland. Fortællegruppen mødes til fortælleværksted ca. en gang om måneden i Holstebro, hvor der øves og udveksles erfaringer.
Gruppen vil også stå for fortællearrangementer, hvor der inviteres publikum. Derudover fortæller de enkelte medlemmer enten hver for sig eller i mindre grupper på skoler, biblioteker, i foreninger, sognehuse og mange andre steder.
Gruppen kan kontaktes via hjemmesiden eller på mail til vestjyllands.fortaellere@gmail.com.
