Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark
§1. Navn og hjemsted
Stk.1: Foreningens navn er Fortællere i Danmark.
Stk.2: Foreningen er landsdækkende. Foreningens hjemsted er den til en hver tid siddende forpersons
hjemkommune.
§2. Formål
Foreningens formål er:
Stk.1: At samle mundtlige historiefortællere i én forening i Danmark.
Stk2.: at udvikle, udbrede og synliggøre mundtlig historiefortælling i Danmark.
Stk.3: at arbejde for at mundtlig historiefortælling opnår anerkendelse som en kunstart på egne
præmisser over for statslige, regionale og kommunale myndigheder.
Stk.4: at understøtte netværk som fokuserer på mundtlig fortællekunst og fortælleaktiviteter,
herunder afholdelse af festivaler, konferencer, kurser og anden form for udadvendt virksomhed for at
synliggøre og styrke den moderne fortællekunst i kulturelle, pædagogiske og sociale sammenhænge.
Stk.5: at skabe vækstbetingelser for den mundtlige historiefortælling ved at danne faglige netværk og
interessegrupper og ved at styrke arbejdet i de lokale fortælleforeninger.
Stk.6: at understøtte udvikling af uddannelser, videndeling og forskning i mundtlig historiefortælling
samt indgå i samarbejde med institutioner, hvor det er relevant.
Stk.7: at samarbejde med mundtlige historiefortællere og deres organisationer i Norden og
internationalt.
§3. Medlemskreds
Stk.1: Foreningen kan optage enhver person og forening, der arbejder for foreningens formål.
Stk.2: Foreningen har følgende 3 medlemstyper:
a. Individuelt medlemskab med opstillings- og stemmeret.
b. Gruppemedlemskab med opstillings- og stemmeret for et medlem fra gruppen.
c. Støttemedlemskab uden stemmeret.
Stk.3: Indmeldelse sker via foreningens hjemmeside. Medlemskab er først gyldigt, når medlemmet
har betalt kontingent. Medlemmer som er optaget i november, december og januar har dog en gratis
prøveperiode frem til førstkommende årlige kontingent betaling.
Stk.4: Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra næste
årlige kontingent betaling. Et medlem som ikke har betalt kontingent senest en måned efter den årlige
kontingent opkrævning betragtes som udmeldt af foreningen.
Stk.5: Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Medlemskontingentet
opkræves årligt d. 1. februar.
Stk.6: Bestyrelsen kan i særlige tilfælde udelukke et medlem, men vedkommende kan indanke
spørgsmålet for generalforsamlingen.
§4. Generalforsamling
Stk.1: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk.2: Ordinær generalforsamling afholdes centralt i Danmark hvert år i marts-april og indkaldes af
bestyrelsen med mindst en måneds varsel pr mail til medlemmerne.
Stk.3: Stemmeret på generalforsamling kræver, at forfaldent kontingent er betalt senest ugen før.
Stk.4: Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent og referent
2. Godkendelse af indkaldelse og dagsorden
3. Forpersonen fremlægger beretning om foreningens virke i det forløbne år, samt planerne for
det kommende år til godkendelse.
4. Interessegrupperne fremlægger beretninger for det forløbne år til orientering.
5. Kasseren fremlægger det reviderede årsregnskab og budget for det kommende års arbejde til
godkendelse.
6. Valg af forperson. Forpersonen er valgt for en periode på to år. Inden valget fremlægger alle
kandidater deres visioner og planer for foreningen.
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer med en valgperiode på to år og 1 suppleant med en
valgperiode på 1 år. Kandidater på valg kan fremlægge deres visioner og planer med
bestyrelsesarbejdet inden valget.
8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant for en valgperiode på 1 år
9. Fastsættelse af kontingent
10. Indkomne forslag fra medlemmer
11. Eventuelt
Stk.5: Forslag til punkt 6, 7 og 8 på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage
inden afholdelse af generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal
være bestyrelsen i hænde senest 1. februar samme år som generalforsamlingen afholdes.
Stk.6: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges på generalforsamlingen.
Stk.7: Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal. Skriftlig afstemning
anvendes, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end
det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved stemmelighed stemmes der igen;
hvis der stadig er stemmelighed, er forslaget forkastet.
Stk. 8: Generalforsamlingsreferatet godkendes af dirigent og bestyrelse og sendes ud til
medlemmerne indenfor en måned.
Vedtægter for FIDA 2026.docx - 2/4Stk.9: Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med sekretær og kasserer under
ledelse af forpersonen, som er på direkte valg på generalforsamlingen.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal
afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om dette over for
forpersonen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at
anmodningen er kommet til forpersonens kundskab.
Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger
§6. Foreningens daglige ledelse
Stk.1: Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af forpersonen, en kasserer og
en sekretær, samt 2 yderligere bestyrelsesmedlemmer, som alle bliver valgt for en 2-årig periode på
generalforsamlingen.
Stk.2. Bestyrelsen er forpligtet og berettiget til at foretage alle dispositioner indenfor foreningens
formål. Ingen forpligtelse kan påtages og ingen udgift må afholdes uden bemyndigelse fra bestyrelsen.
For forpligtelser, der er påtaget på foreningens vegne, hæfter dens formue, og der kan intet krav gøres
gældende mod de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
§7. Økonomi, regnskab og revision
Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk.3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk.4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisorer
§8. Tegningsregler og hæftelse
Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af forpersonen og kassereren.
Stk.2. Forpersonen alene kan dog tegne foreningen i sager, der vedrører den ordinære drift, og som
ligger indenfor bestyrelsens beslutninger og det vedtagne budget.
Stk.3. Kassereren og forpersonen er bemyndigede til hver for sig alene at foretage de økonomiske
transaktioner, bl.a. bankforretninger, der vedrører den ordinære drift, og som ligger indenfor
bestyrelsens beslutninger og det vedtagne budget.
Stk.4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og
arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk.5. Forpersonen - og i dennes fravær sekretæren - indkalder og leder bestyrelsens møder.
Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når forpersonen skønner det nødvendigt, eller
mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om dette overfor forpersonen. I sådanne
tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til forpersonens kundskab.
§9. Vedtægtsændringer
Vedtægter for FIDA 2026.docx - 3/4Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor
ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. Ændringerne skal bekræftes på en efterfølgende
extraordinær generalforsamling, der afholdes 14 dage til 1 måned efter første generalforsamling.
Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§10. Opløsning af foreningen
Stk.1. Opløsning af foreningen kan finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende
generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Der skal gå minimum 2 uger mellem disse to
generalforsamlinger.
Stk.2. Foreningens formue skal ved opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte
formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes
af den opløsende generalforsamling.
§11 Datering
Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling på Mimeteateret i Odense den
9.10.2011, ændret på generalforsamling den 2. marts 2013, 10. marts 2018 i Odense samt per zoom
31. oktober 2020. Senest ændret ved ordinære generalforsamling 7. marts 2026.
Dirigentens underskrift
Mette Jørgensen
