Tre år på scenerne:
Nu går de online

I tre år har historiefortællerne Anna Lundquist, Sverige, og Svend-Erik Engh, Danmark, arbejdet og optrådt med fortællinger om det stockholmske blodbad (1520) set med danske øjne og svenske øjne – historieskrivernes, eventyrfortællernes og indlevelsens fortællinger.

Nu, det vil sige den 2. november kl. 12, går de to fortællere online med hele historiekredsen. Den har fået plads på online fortællescenen storybox.dk med et ret sjovt tvist på svensk-dansk sprogforbistring.

Er her ligefrem grundlag for at bygge bro over sprogkløften? Det er helt klart de to fortælleres opdrag og håb.

Se med her fra 2. november: https://storybox.dk/event/premiere-svensk-dansk