Steffen Sommerstedt månedens fortæller i juli 2022

Min kæreste havde drama i gymnasiet.  En dag kommer hun hjem med en video, som hun insisterer på at jeg skal se. Efter undervisningen har hun flået båndet ud af VHS-afspilleren, og har taget det med hjem.

Vi sætter os til rette med varm the – som vi når at indtage før båndet er spolet tilbage til start. Heldigvis! For da vi først trykker play kan jeg ikke drikke the. Jeg er fuldstændig opslugt af den vilde mand på skærmen. Det jeg oplever er på én gang nyt land, fremmed og eksotisk, men genkendeligt og hjemligt. Som når man efter en lang boligjagt pludselig træder ind i et hus, man med det samme er klar til at flytte ind i.

Det er Dario Fo og fortællingen om tigeren. Jeg må se den flere gange, før jeg får det hele med. Jeg er så fascineret af hvor meget han fortæller med sin krop, at jeg igen og igen glemmer at læse underteksterne.

Det er en oplevelse for livet. Der er sået et vigtig frø. Det glider dog i baggrunden.  Det teatermiljø jeg er i laver performance- og stedsspecifikt teater.

Det bringer mig mod Cantabile 2. Jeg bliver optaget på deres teaterskole i ´97.

Her er et kort forløb med afsæt i netop Dario Fo´s fortællinger.  Vi elever laver vores egen fortælling, med udgangspunkt i en oplevelse der – på den ene eller anden måde – ændrer noget i vores tilgang til verden.  

Det lille frø fra VHS båndet flere år før blev i den grad vandet og gødet. En fortælling blomstrede frem. Jeg fortalte om en dag i sommeren ´92. Året hvor Danmark vandt EM i fodbold. Sammenhold, sejrsrus, og fest i gode venners selskab. Men for mig også en dag med voldeligt overfald, panisk angst og ydmygelse.

En historie jeg mange år efter pudsede af, og igen fortæller med stor glæde.

Blandt alle de fantastiske oplevelser i min teaterskoletid var det utvivlsomt, det forløb hvor jeg følte mig mest hjemme. Her blev det mundtlige – og det fysiske udtryk smeltet sammen i en form der tilgodeså hele mig.  

Efter teaterskolen stiftede jeg Teatret Aspendos. Det skulle være min platform til at skabe egne værker, med særligt fokus på fortælleteater.

Tilfældigheder gjorde at jeg producerede en børneforestilling til RIngsted Museum. Pludselig sad jeg på et mørkt loft og ventede på 12 børnehavebørn som skulle høre min egen udgave af et gammelt eventyr. Og jeg var klædt ud som nisse.

Kort forinden havde jeg været på danmarksturné med Cantabile 2. Vi havde spillet i store udsolgte sale. Fortiden og fremtiden bød på monstrøse og kunstnerisk eksperimenterende opsætninger.

Selvom jeg havde nydt processen med at skabe min egen fortælleforestilling til børn, føltes det som spild at tid da jeg sad der alene i mørket – med nissehue på – og ventede på 12 små børn. Men så skete det. Der opstod et magisk øjeblik.

Da de gik igen, var jeg som forandret. Jeg havde set mit publikum i øjnene, hver og én. Jeg havde mærket dem. Jeg var blevet mindet om hvorfor jeg i sin tid begyndte at spille teater og fortælle historier. Oven i købet havde jeg oplevet, at beslutningerne fra øvelokalet var rigtige. Det fungerede. Børnenes inputs havde jeg grebet, og tilpasset min fortælling til nuet, uden at gå på kompromis med mit forarbejde. Det fyldte mig med selvtillid og mod. Og ikke mindst skabertrang! Den dag fyldte jeg min notesbog med ideer til nye fortællinger – for børn.

Jeg havde lige færdiggjort en uddannelse med fokus på nyskabende scenekunstneriske eksperimenter. Det mest eksperimenterende jeg kunne forestille mig med den erfaring var:  klassisk fortælleteater for børn! Det pirrede min nysgerrighed, og blev det primære fokus for mig mange år frem.

De sidste år har fortælling for voksne fyldt mere og mere. Jeg undersøger grænselandet mellem teater og fortælling.

Jeg brugte en del år på også at finde en vej ind i det professionelle fortællemiljø. Det var en svær vej at finde. Først da jeg forstod at de lønnede jobs er forsvindende få, at selv de bedste ofte fortæller for ingen penge, fandt jeg vejen.

Jeg måtte droppe mit princip om ikke at optræde gratis – ligesom at jeg ikke kunne drømme om at bede en vvs´er om at fikse mit toilet for hyggens skyld, selvom han elsker sit job. 

Derfor har jeg arbejdet meget målrettet på at skabe jobs til professionelle fortællere.  Sammen med 4 kulturhuse er det lykkedes at skabe række fortællecaféer.

I den kommende sæson er jeg således medarrangør og vært ved månedlige fortællearrangementer i  Næstved, Vordingborg, Haslev og Skælskør.  Her er plads til alle typer af fortælling, men med overvægt af fortælleteater. Arrangementerne er støttet af statslige teaterpuljer.    

  • Steffen Sommerstedt
  • Køng Møllevej 41, 4750 Lundby (midt mellem Vordingborg og Næstved)
  • Skuespiller og Teaterleder
  • Fortæller siden 2001
  • www.aspendos.dk steffen@aspendos.dk

Tags

2022, Steffen Sommerstedt


Måske kan du også være interesseret i disse?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}