Skamløse eventyr i Gentofte

0  comments

Hvis november bliver for mørk og trist, er du velkommen til en aften, hvor du kan høre gamle danske Skamløse eventyr, synge med på en enkelt uartig sang og se en lille udstilling af nogle af bogens vidunderlige billeder malet af Mats Rehnman.
Annemarie Krarup fortæller og synger helt uden skam onsdag d. 13. november kl 19-21 på Gentofte hovedbibliotek.

Annemarie Krarup fortæller historier fra sin bog ‘Skamløse eventyr’. Bogen er fuld af gendigtninger af uartige historier, som folk i Danmark fortalte hinanden for mere end 100 år siden. Det er folkelige fortællinger med humor, respektløshed og fantasifuldt formuleret erotisk indhold.

Historiefortæller og forfatter Annemarie Krarup har gravet dybt i Dansk Folkemindesamlings arkiver af gamle håndskrevne dokumenter for at finde de gode historier. Annemarie Krarup fortæller også om baggrunden for bogen og om ildsjælen Evald Tang Kristensen, der så det som sin opgave at indsamle fortællinger og sange blandt almindelige mennesker. Hans historie er et helt eventyr i sig selv.

Billetter til 35 kr. købes her: https://api.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=6e63b98bpm

 


Tags


Måske kan du også være interesseret i disse?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}