Så er programmet for Femø Fortællefestival 2025 på plads.
Arrangørerne bag festivalen skriver:
Der er 3 eventyrlige dage i vente, når en perlerække af Danmarks bedste professionelle fortællere kommer til Femø fra d 13-15 juni
Festivalen skydes i gang fredag den 13. juni kl 19 med en velkomstforestilling på kursuscenteret ved Femø Kro. Herefter vil der fra lørdag morgen til søndag eftermiddag være fortællinger på hovedscenerne, samt ved de ikoniske Femø-bænke med den smukke natur som kulisse.
For de morgenfriske vil der lørdag og søndag morgen være mulighed for skovbadning ved certificeret Nordisk skovbadsguide Anja Frausing og Byvandring ved Annelise Svensson .
Årets offentlige masterclass for fortællere finder sted lørdag formiddag på Femø præstegård kl. 9. Program for børn og deres voksne er blevet udvidet til, at der vil være forestillinger, der finder sted både lørdag og søndag.
Årets hovednavn er Vigga Bro- derudover kan du opleve historier af professionelle fortællere som;
Pernille Stockfleth, Kasper Skaarup Sørensen, Katja Lange, Conny Radza, Lasse Lundstrøm, Mette Kuhlen Gullach, Ragnhild Clod PedersenEllen Brunsgaard Mortensen, Steiner Steinmetz, André Andersen, Aske Ebbesen, Louise Nabe, Neel Holm, Jacob Slaatto, Benjamin Lamberth, Erik Jensby, Bjarne Jensen, Gravers Graversen, Tina Veron, Bolette Elvstrøm, Annette Rana Petersen, Mette Jørgensen, Helle Janke.
De lokale fortællere vil være Inge-Lise Bisted, Louise Povlsen, Annelise Svensson, Anne-Marie Nielsen, Peter Warnar og Ole Georg Terney
Tjek programmet og planlæg din fortællefestivaloplevelse: https://femo.dk/fortaellefestival
Vi glæder os til at se dig til en weekend i fortællingens tegn
Foto af Vigga Bro taget af Wilfred Gachau
