Jeg arbejder som pædagog til hverdag og har erfaret ret tidligt, hvad der sker, når der bliver fortalt historier sammen med og for børn. Det er som at være i en magisk boble, som ophæver tid og sted for en stund. Og når historien er forbi, bliver boblen ophævet. Alt er som før og dog. For vi har været sammen om at dele denne oplevelse.
Det kan være sjovt at fortælle improviserede historier sammen med børn. Nogle gange kikser det, og historien forsvinder i tågen. Andre gange er det som om, guderne står ”på den anden side” og drysser guldstøv ned i ordene. De kommer ud til fælles legeglæde og styrker fortællerlysten. Det kan være magiske øjeblikke.
Fortælling sætter spor og styrker fællesskabet, når den lykkedes.
Jeg startede Svendborg Fortælleværksted i 2012, da jeg søgte efter andre, som også var glade for at fortælle. Jeg fik den garvede fortæller Svend-Erik Engh til at afholde workshops i Fortælleværkstedet.
Efter det gav han mig mulighed for at fortælle på en fortællefestival, som han stod for. Her opdagede jeg for alvor fortællingens kraft, når den fortælles af dygtige fortællere ex Jan Blake, Svend Erik Engh, Carsten Islington og Carl Quist Møller. Her måtte jeg selv erfare, at jeg ”døde” på scenen under min fortælling. Og bagefter, så lovede jeg mig selv aldrig mere at fortælle foran et publikum. Da jeg havde sundet mig, så indså jeg, at jeg kunne vælge at lære af det. For hele min ide med fortælleværkstedet var og er, at fortællingen kan slibes, hamres og gøres ved i værkstedet. Og når man synes, den er færdig, så går man ud i butikken og fortæller den. Så kan man også opdage, at der skal arbejdes mere på den ude i værkstedet.
På mit arbejde havde jeg fortalt historien foran og med børn. De er levende, når de får mulighed for at være med til at fortælle, hvilket der var plads til i den fortælling. Jeg havde en naiv forestilling om, at den selv-samme fortælling, kunne jeg da nemt fortælle foran et voksent publikum, der havde betalt for at høre fortællinger. Her lærte jeg, at en fortælling er et levende organisk materiale, der altid kan og bør justeres på, afhængig af hvem som lytter. Min opgave som fortæller er at gøre fortællingen så god som mulig, så den kan stå på egne ben.
Min vej er at finde ind til, hvad den vil mig, den historie jeg vil fortælle. Simpelthen gå på opdagelse inde i historien. Hvis jeg finder guldet, så støtter det mig til at folde fortællingen ud, på den måde jeg gør det på. Der kan også ske det, jeg farer vild, så jeg må droppe den. Det er også en del af processen i søgningen efter gode historier.
Vi er pt 6 aktive fortællere i fortælleværkstedet. Vi har fornylig været med i projektet ”Fortælling i folkeskolen”, hvor vi fortalte på 3 forskellige skoler over 6 måneder. Med en forsker i hælene fik vi kastet lys på, at fortællingen kan sætte spor.
Ambitionen med et muligt næste skolefortælleprojekt, kunne være at skabe plads til, at børn selv fortalte historier. På mit arbejde laver jeg fortælleøvelser og lege, der kan få børns fantasi i spil. Det er så vigtigt, at de erfarer, at de selv kan være aktive kulturbærere.
I fortælleværkstedet er vi tit udfordret i forhold til at få publikum til vores arrangementer. Jeg er for det meste ansvarlig for PR-delen. Jeg har svært ved at indkredse, hvad der lokker folk til, så de aktivt vælger fortællingen til fremfor så meget andet, man kan opleve. Ligger du inde med de vise sten om det, så må du meget gerne kontakte mig?
Ingen nævnt ingen glemt, men tak til alle jer fortællekollegaer, jeg har mødt og møder på min fortællervej, for at I findes.
Jeg er dybt taknemmelig over at være med denne eksklusive klub af månedens fortællere. Tak for den ære.
Fortæller siden 2012
Bedste Hilsner
Per Sharvin Knudsen, skolepædagog, Svendborg
Mobil 51549040
Perhjerte@hotmail.com