Per Hammerich er månedens fortæller August 2025


Per Hammerich -Underholdende Fortæller.
Tak for nomineringen.
Efter 15 år i Jylland med teambuilding for Lego A/S og deltagelse i GAS , Grindsted Amatørscene mm, som skuespiller i div. stykker. kom jeg tilbage til Roskilde og var lidt i vildrede. Skulle jeg finde et teater på Sjælland for at spille videre eller skulle jeg noget helt andet. En kær ven sendte mig en SMS om at Roskilde Fortælle Laug , fortalte på Gimle, og som han sagde: det er lige noget for dig! Han havde ret, det var en fantastisk aften hvor temaet var: Stærke Kvinder, og jeg blev hurtigt klar over at,  historiefortælling lige var mig. Det er nu godt 20 år siden og jeg har fortalt lige siden. Min stil er at blande teatres virkemidler ind i fortællingen så publikum hurtigt danner en film i deres inder biograf. Mit repertoire spænder fra egne historier hen over H. C. Andersen – Poul Erik Krogen – Karen Blixen – Hans Lyngby Jepsen – Benny Andersen – Soya – mmm. På dansk og på engelsk. Mine målgrupper er: OK klubberne – Ældresagen – Menighedsrådene – Ældrecentre – div.  foreninger samt private arrangementer. Det er blevet til omkring 400 jobs igennem tiden, men jeg begynder så småt at blive lidt mere selektiv.  Jeg er uddannet Gartner – Pilot – Assurandør – Personaleudviklings Konsulent med socialpsykologi som speciale. Jeg er tilmeldt folkeregisteret i Roskilde Kommune med titlen ”Borger uden kendt adresse” idet jeg af helbredsmæssige årsager  (Tinnitus) bor i min autocamper sammen med min hund Dixie som netop er blevet godkendt som besøgshund i Tryk Fonden. Autocamperen giver mig mulighed for de nødvendige miljøskift og så bringer den mig rundt til fortællejobs over hele landet. Nu er jeg medlem af FIDA, Dansk Julemands Laug og Roskilde Fortællekreds som Mette J og Magda N så fint har etableret. Historiefortælling giver mig en chance for at være sammen med mennesker som er forholdsvis stille. Sociale sammenhæng må jeg hurtigt forlade pga hyletonen. Min hjemmeside er : www.hamper.dk


Tags

2025


Måske kan du også bruge dette?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}