Vigga Bros nye bog Magi

Vigga Bros nye bog Magi

Nu kan man vel tillade sig at sige, at det har været irriterende svært at få fingre i et eksemplar af Vigga Bros bog om mundtlig fortælling, Orkanens Øje fra 1996.

Nu er Vigga Bros nye bog Magi, om det samme emne, nemlig udkommet hos Lindhardt&Ringhof.

“Vigga Bro er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere,” skriver forlaget i deres præsentation af “Magi”.

“Magi er navnet på bogen,” skriver Vigga selv i et Facebook-opslag, “fordi det er magisk at høre en fin fortæller få mig til at se billeder og digte med så fortællingen får tiden til at stå stille. Det er magi.”

Her har du et link til forlaget. Det kunne jo godt være, at Magi blev udsolgt lige så hurtigt som forgængeren 🙂

https://www.lindhardtogringhof.dk/magi#