En begyndelse
Der var grønne enge og græssende får til begge sider så langt øjet rakte. Solen skinnede fra en klar himmel og august måned summede langs vejkanten. Over det næste højdedrag gik vejen nedad til Bewcastle, en lille flække, hvor jeg skulle til min første ”bardic workshop”, med skotske fortæller og musiker Robin Williamson. Det var før Google-maps og smartphones – Jeg var 23 og han var 60; ”Han er jo gammel og kan dø, når som helst”, tænkte jeg, ung og naiv.
For at gøre en lang historie kort, ankom jeg endelig, og hvad jeg havde troet skulle være en workshop om musik, viste sig at være en vandring gennem den keltiske fortælling om Culhwch og Olwen iblandet et par tarotkort og en visualiseringsøvelse. I en pause i workshoppen, fik jeg lov at spille på Robins harpe, og så var jeg solgt! Nu manglede jeg bare at skaffe sådan én, lære at spille på den og måske leve en fortælling eller to, inden jeg selv turde tage bladet fra munden.
Harpen fandt jeg i Paris, hvor jeg i en periode boede i nærheden af en harpebutik. Hér var jeg inde og prøve harper den ene dag efter den anden, indtil butiksejeren en dag sagde til mig på pænt fransk: ”Nu må de købe, Hr”. Sådan blev jeg ejer af en keltisk harpe.
Hjemme igen udviklede mine koncerter sig til at indeholde små fortællinger, der skulle kæde musikstykkerne sammen. I første omgang var fortælling og musik to afgrænsede elementer, men langsomt blev musikken indlejret som en integreret del af fortællingerne.
Jeg har fortalt Balders Død, Dronning Dagmar, Tristan og Isolde og andre klassiske fortællinger. Noget af det, der fascinerer mig ved myterne er de malende detaljer, og fornemmelsen af, at fortællingerne indeholder en dybere visdom eller symbolik, der i al sin uklarhed taler ind i sjælen på lytteren… Hvorfor var det lige præcis dværgen Lit, der af Thor blev sparket ud på båden, under Balders bålfærd? Hvordan er den lille bløde gevækst af en mistelten stærk nok til at gennembore Balders hjerte? Hvilken verden har fostret de myter, og ladet dem sive gennem seklernes si, så de har fået lige netop den form, vi kender med deres detaljerige drama?
I min tilgang til fortællingerne er det ofte stilistiske aspekter, jeg inspireres af til at skabe specifikke stemninger og billeder. Jeg har en forkærlighed for allitterationer og indskudte bemærkninger fra fortællerens side, som når der i de gamle franske fabler og legender fortælles: ”Kong Caradoc vendte tilbage til sit kongerige, og troldmanden gik en anden vej: men I kommer ikke til at lære fra mig, hvad der skete med ham, førend jeg kommer til det rette sted i fortællingen”. Eller de finurlige kommentarer i slutningen af en fabel: ”Må Herren i himlen – som tildeler enhver sin lykke – beskytte dem, som har lyttet til denne historie såvel som ham, der fortalte den! Og nu, mine damer og herrer, vil I være venlige at give mig noget at drikke!”
Jeg forsøger, så vidt muligt at lade mig inspirere af disse fortælletekniske fif fra fortidens fortællere. Selvom om det er i den nørdede ende, så har den franske middelalderlitteratur med sine fabler og alen lange fortællinger en masse skønne eksempler, som kan være værd at dykke ned i.
Som musiker har jeg været så heldig at akkompagnere andre fortællere, bl.a. har jeg lavet et samarbejde med Marianne Christensen fra Vordingborg om fortællinger fra 1001-nats eventyr og senest medvirket til Steffen Sommerstedts Tones and Tales. Det er spændende også at byde ind med musik til fortællinger, som jeg ikke selv er herre over. Som solist har jeg optrådt på Nørre Vosborg, kirkekoncerter, Historiehøst og et par gange i Frankrig og England.
Fulde navn: Niss Buch Stricker Jørgensen (Niss Stricker – er mit kunstnernavn)
Bopæl: Hvidovre – Avedørelejren.
Uddannelse: Cand. Mag. i fransk (2014) og organist fra Sjællands kirkemusikskole (2021). Er i stilling som organist.
Fortæller siden 2009
Mailadresse: Niss.stricker@yahoo.com
Hjemmeside: Niss Stricker på Facebook.