Nina Stenshøj er månedens fortæller februar 2022

0  comments

Fortællingen kom til mig i mit møde med at hjælpe sindslidende mennesker til at komme overens med sig selv og deres relationer til andre mennesker. Ord som forløser. Livshistorier som skal fortælles, så de bliver til at rumme, til at leve med, så det giver mening på en konstruktiv og livgivende måde. Det er godt at skrive sin livshistorie ned, men det giver noget særligt at fortælle den til en anden. Ikke blot hører man sin egen fortælling, men man opnår en nærhed til et andet menneske. At skabe samhørighed ved at man hører det samme, så hører man til. Sproget er klogt. Det levende ord har en særlig kraft. Et ord kan rumme en verden. Det kan have en magi, som hæver sig op og svæver i rummet for at lande hos tilhøreren. Glæden ved ord og formuleringer har jeg altid haft. Jeg har altid troet, at ordets kraft kan flytte bjerge, ændre verden. Tungen er vores stærkeste muskel. At det kan lade sig gøre at transformere virkelighederne til fortælling og følelser.

I 1999 var jeg i gang med en videreuddannelse i jungiansk analytisk teori og praksis ved Lisbet Myers. Her havde vi en hel dag med den gamle fortæller Leif Zacho. Det var her jeg opdagede, at fortælling var andet og mere end terapi, men var en selvstændig kunstart.  

Da jeg på dét tidspunkt tilbragte store dele af min fritid med at levendegøre vikingetiden sammen med min familie og vores islandske heste, lå det lige for at begynde at fortælle de gamle nordiske myter og sagn rundt omkring på markeder og museer. Udfordringen var at give dem et strejf af nutidig relevans. En udfordring, som har fulgt mig siden i mine fortællinger.

Jeg bor på heden i Vestjylland.  Jeg bor midt i Evald Tang Kristensens hjemegn. Det er en kærkommen forpligtelse. Hvert år på hans fødselsdag den 24. januar, når vi fortæller på biblioteket i Ringkøbing eller Skjern, forventer tilhørerne at høre de gamle fortællinger, for de kender dem og glæder sig til ”genhøret” Og fortælling skal være levende, som de var, da de blev fortalt. Også her benytter jeg denne fortælle scene til at problematisere de emner, som jeg finder vigtige i min tid. Diskrimination, grådighed, ulighed. Fællesskabets og solidaritetens velsignelser og nødvendighed. Ja, så er også diskussionen om ulven i Danmark mere nærværende for os, her hvor den bor, og derfor svær at tale om. Men en et gammelt eventyr om ulven kan vi lytte til sammen, om ulven så er det onde eller det gode.

Jeg kommer fra et hjem med bogreoler. Jeg kan huske glæden ved at få læst højt og længslen efter at kunne læse selv. Som pensionist er jeg så privilegeret, at jeg læser 5 til 7 bøger om måneden. Hvis der er noget de gode forfattere kan, er det at lave billeder. Jeg stjæler systematisk. Jeg har en notesbog med de bedste guldklumper. Her finder jeg Charles Dickens’: ”Hjemmet var så fattigt, at selv rotterne var udmarvede af sult”. Stefan Zweig: ”Vreden brød løs som en tyr, der alt for længe havde været indespærret i en alt for trang stald.” Ja også de unge forfattere kan noget. Jonas Eika’s skrantende helbred: ”Når han gik, knasede knæene og sendte kalkede smerter op i hofterne.”

Jeg laver mine egne fortællinger, som vi alle gør. Mest holder jeg af research fasen. Hvad gør det ved mennesker at tigge eller at være hjemløse, som vi kalder det i dag? Hvordan kan jeg ramme tilhørers empati? Min fortælling fra mit eget liv må være noget særligt, men må også ramme det almene for at være genkendelig for lytteren.

Her i efteråret har jeg lavet min første klima-fortælling og har her søgt inspiration fra den 4.000 år gamle fortælling fra Gilgamesh om flodbølgen, Bibelens syndflod og til vore dages ekstreme klima.

Det fascinerende ved fortælling er for mig også tilhørsforholdet til andre kunstformer. Her finder jeg inspiration, ikke blot i litteraturen, men også i teatret, stand-up komedien, musik og dans. For mig at se har vi meget at lære hinanden inden for de forskellige kunstformer.

Jeg er medlem af Vestjyllands Fortællere og Viborg Fortællekreds og medlem af bestyrelsen for Vestjyske Fortællespor.

Jeg vil gerne sige tak til alle de dygtige, generøse fortællere som jeg har lyttet til og lært af.

En tak til FIDA, som gør et stort, stolt og godt arbejde for fortællingen. En forening, som aldrig bliver større, end du og jeg gør den til.

Tak for at få lov at blive månedens fortæller februar 2022.

Nina.stenshoj@gmail.com
Mobil 30503056

Fotograf: Heidi Dahlsveen. “Selv solen lytter, når Nina fortæller”


Tags

2022


Måske kan du også være interesseret i disse?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}