Troels Kirk Ejsing

Troels Kirk Ejsing

MÅNEDENS FORTÆLLER FEBRUAR 2020. Mit møde med historiefortælling som kunstart var på Lejre Fortællefestival i 1999, hvor jeg selv debuterede som fortæller. Jeg kom fra en baggrund som musiker, performer og skuespiller. I fortælling fandt jeg det udtryk hvor jeg følte jeg hørte hjemme og som kunne rumme alle de forskelligartede erfaringer jeg havde gjort mig indtil da.

I løbet af de næste elleve år deltog jeg i denne festival sammen med min familie, som efterhånden også tog springet ud som fortællere. Jeg mødte andre fortællere som gik helt anderledes til værks og havde en oplevelse af at være medvirkende til et spirende fortællemiljø, hvor vi, til trods vore forskelligheder i udtryk, gav hinanden plads og lod os inspirere af hinanden.

Festivalen i Lejre, som startede med en håndfuld fortællere i 1998 voksede sig efterhånden så stor, med op til 100 optrædende fortællere, at det blev en større organisatorisk opgave at afholde den. I de senere år deltog jeg i dette arbejde – til sidst som formand for foreningen bag. Hele fortællermiljøet voksede i den periode og fortællerne blev mere bevidste om genren og dens muligheder. I 2011 afholdt vi for sidste gang fortællefestivalen i Sagnlandet Lejre. På det tidspunkt var det som om at rammerne måtte sprænges og de første skridt i retning af en landsdækkende forening blev taget hér.

Det jeg erfarede som fortæller tog jeg med mig i mit teaterarbejde først i Det Fortællende Teater og siden i mit eget teater: Dunkelblå. Jeg er i mit arbejde meget optaget af mødet med publikum – den direkte kontakt og den særlige blanding af de fælles og personlige oplevelser. Undervejs i en fortælling er vi, publikum som fortællere, fælles om at indleve os. Alligevel er de indre billeder vi får unikke og meget personlige. Når det går godt, har jeg en fornemmelse af at kunne mærke den udveksling mellem det personlige og det fælles rum og hvordan både min fortælling og publikums respons er med til at forme historien.

Jeg bruger af mine erfaringer som skuespiller og man kan vel kalde min fortællestil som stærkt fysisk. Det at involvere min fysik i min fortælling er en måde at opleve dens kropslige aspekter og denne erfaring giver jeg videre til publikum ligesom de ofte bliver inspireret til at opleve fortællingen mere kropsligt selv.

Jeg er også stadig musiker og sørger for at inkludere det i mine fortællinger. Jeg synes at forholdet mellem de to udtryk er meget særligt. Hvor fortælling mest er orienteret om et forløb i tid og bygget op om handling, så er musik i højere grad tidløs og stemningsskabende. Sammen skaber de et multidimensionelt rum som udvider oplevelsen af historierne.

Jeg startede med at fortælle klassiske fortællinger: Myter, eventyr osv. Historier jeg måtte læse mig til, hvilket frustrerede mig en smule, når nu det handler om mundtlig overlevering. Derfor var det en stor tilfredsstillelse, første gang jeg kunne fortælle en historie, jeg havde hørt. Jeg har i de seneste år også kastet mig ud i fortællinger fra mit eget liv – både sande og falske. Lige for tiden er jeg meget optaget af at undervise børn i fortælling og se hvordan fortællelysten spirer i dem i løbet af ret kort tid. Når alt kommer til alt, så er det jo en ganske naturlig ting at gøre.

 

Troels Kirk Ejsing

Bor i Økosamfundet Hallingelille

Uddannet skuespiller. Lever og arbejder som fortæller, musiker og skuespiller.

Debuterede som fortæller i 1999

Hjemmeside: http://dunkelblaa.dk/ mail: hallo@dunkelblaa.dk