Jens Peter Madsens bog om fortællesproget har en meget direkte undertitel: Sådan bliver du verdens bedste historiefortæller. Men allerede på de første sider bliver det klart, at disciplinen ikke er OL i historiefortælling. Det er i stedet alle os hverdagsfortællere at bogen er skrevet til og for. Vi, som har små børn at putte. Vi, som har oplevet noget særligt i vores liv, som vi gerne vil kunne formidle til andre. Vi, som er faret vild i det moderne identitetssupermarked og gerne vil finde nødudgangen: Hvem er jeg egentlig, hvad kommer jeg af, og hvad har formet mig?
Olympiske fortællere og mesterfortællere kan også få udbytte af at læse med. Find den på biblioteket eller i boghandelen.
