Lene Lømmel Lømmelsen

Lene Lømmel Lømmelsen

SEPTEMBER Altså! I virkeligheden skulle jeg jo bare skilles. Jeg var midt i livet. Pludselig en dag stod jeg ved en skillevej og havde nu valget mellem at joine bitterfisseklubben eller starte på lidt selvudvikling. Så jeg blev sexolog.

På sexologuddannelsen foregår eksamen som et 20 minutters langt foredrag, hvilket på ingen måder er nemt, når man som mig lider af sceneskræk.

På det tidspunkt var det 40 år, siden jeg – til en skolekomedie – sidst stod på en scene. Jeg gik i 1. klasse og havde en af hovedrollerne. Jeg kunne min rolle udenad og glædede mig helt vanvittig til at optræde for min mor, sammen med resten af klassen. Problemet var blot, at det jo ikke kun var min mor, som var der som publikum, men en hel sal fyldt af forventningsfulde forældre. Så da jeg ankom på skolen den dag, vi skulle optræde, og så alle de andre forældre bag sceneforhænget, blev jeg grebet af en voldsom panik og løb hjem. Da min bekymrede mor senere kom hjem, fik jeg – min indtil da – største skideballe over at være løbet min vej, uden at give hende eller min klasselærer besked.

Angsten for at panikke offentligt igen blev derefter en stor bremseklods i mit liv. Jeg turde næsten ikke gøre noget, hvor jeg ”var på” – f.eks. danse, holde taler eller gå til eksamen.

Og nu stod jeg der på sexologuddannelsen, hvor jeg skulle til eksamen med et 20 minutters foredrag. Inden eksamen havde jeg lovet mig selv, at jeg – uanset hvad der skete – ikke måtte stikke af. Efter at have talt i 10 minutter klappen gik ned, min hjerne gik i sort, og jeg kunne intet huske. Jeg stod badet i sved og det eneste, jeg kunne tænke på, var ”Lene, du bliver fandme stående. Du har betalt kassen for at stå her, så du bliver bare stående”.  Jeg blev stående, og jeg bestod.

Jeg besluttede mig efterfølgende for at gøre alt for at undgå, at det skulle ske igen. Jeg kastede mig derefter ud i alle mulige udviklingskurser som ”frit fald”, ”aldrig mere sceneskræk”, og hvad de nu hed.

På et af de mange kurser stødte jeg på Forvandlende Fortællinger, som fik mig lokket med på et af deres fortællerkurser. Kurset endte med, at jeg i 2014 optrådte i Huset med min første historiefortælling. Jeg fortalte om min sceneskræk, for det var den eneste fortælling, der gav mening for mig at fortælle pga. min frygt. Denne gang havde jeg lovet mig selv, at jeg, uanset hvad der skete, 1) Ikke måtte flygte. 2) Skulle snakke samtlige 10 minutter, uanset om det gav mening eller ej. Således og fremdeles gjorde jeg, også selv om jeg startede fortællingen med at bryde ud i gråd. Det at jeg – trods jeg atter stod badet i frygt og angstens sved – gennemføre det, jeg kom for, det var et helt fantastisk breakthrough for mig.

Jeg gik derfra med en kæmpe succesoplevelse og vidste, at jeg ville prøve at stå på en scene igen. ALDRIG nogensinde vil jeg lade sceneskrækken stoppe mig igen, og jeg har derfor lovet mig selv, at jeg aldrig må sige nej til at optræde grundet angst. Det løfte har jeg holdt lige siden.

Nu små 3 år efter har det ført min vej forbi utallige fortællerscener som Besttellers, Story-In, Lystløgner og flere forskellige fortællerekurser med skønne fortællere som Vigga Bro, Mariane Josefsen, Pernille Stockfleth, Aske Ebbesen, Kasper Sørensen, Hans Laurens med flere. Nu senest som medlem af den nye fortællegruppe FortælleBæster.

Jeg har forelsket mig hovedkulds i historiefortælling, og jeg er imponeret over alle de gode fortællere, jeg oplever derude i den magiske fortællere-verden, som til stadighed udfolder sit smukke univers for mig.

Mine egne fortællinger tager udgangspunkt i mit liv. Men måske en dag, i en drøm eller fantasi, for fortællermodet har vokseværk …

 

Lene Lømmel LømmelsenLene Lømmel Lømmelsen

Født som 68’er

Bor Mælkebøtten 184

Uddannet som Sexolog, Selvværdsvejleder, Hypnotisør og Pædagog.

Fortæller siden 2014

https://www.facebook.com/Lømmel-Lømmelsen-Storyteller-849916168489418/

Mail: storytelling@outlook.dk