Jeg er meget glad for at fortælle historier, for alle uanset alder, jeg kan faktisk slet ikke lade være.
Historier har altid boblet i mit hoved og fandt så snart det var muligt ud gennem armen, blyanten og ned på papir.
Senere i mit voksenliv blev det mere seriøst med skriveriet. Jeg fik optagelse på Forfatterskolen for børnelitteratur og havde nogle virkelig gode år der.
Det blev ikke til så mange udgivelser, ud over et par tekster til en antologi, en radiogyser til DR og få andre ting.
Grunden var, at der konstant dukkede en bedre idé op end den foregående og da min tålmodighed til at få færdiggjort de igangværende ikke rakte, så blev jeg vist aldrig rigtig forfatter.
Min gamle rektor fra Forfatterskolen sagde: Lasse, du må træffe et valg. Enten skal du være idekonsulent eller også skal du være forfatter og så færdiggøre dine manuskripter.
Jeg valgte idéerne og har forøget samlingen betragteligt over årene.
Sideløbende med skriveriet tog jeg en gammel hobby op, en hobby der har fulgt mig hele livet. Det er trylleri jeg snakker om.
Jeg startede seriøst med trylleriet i slutningen af halvfemserne, primært for børn og der skulle så laves historier, der passede til fremtrylning af kaniner, overklippede reb, farveskiftende tørklæder eller hvad nu forestillingen skulle indeholde.
Historierne fik langsomt mere og mere plads i mine trylleshows, indtil trylleriet i 2016 blev lagt på hylden til fordel for historierne. I 2017 hoppede jeg så med hovedet først ind i fortælleverdenen og tog mit første kursus i historiefortælling på Besttellers. Straks derefter var jeg hos Pernille Stockfleth og Mariane Josefsen, jeg var hooked, som man siger på godt dansk.
Med god hjælp, råd og vejledning i rygsækken kastede jeg mig videre ud i historiefortællingen.
Så dukkede der fortællecirkler op, det var forrygende og jeg ville meget gerne være med.
Min gode ven Kurt Flemming, den tidligere Pjerrot fra Bakken, inviterede mig for nogle år siden til en prøvefortælling hos Nordkystfortællerne. Jeg var heldig at blive medlem og holder stadig meget af at fortælle med dem.
Derefter stødte jeg på Steffen Sommerstedt og hans fortællecaféer. Han gav mig muligheden for at fortælle der, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Senere kom andre grupper, scener og fortællecirkler til og om det er på nordkysten eller på Stevns, scenen på Besttellers ellers i Mariannes dagligstue i Vordingborg, så nyder jeg det hele.
Min største fornøjelse den gang med trylleriet var det øjeblik, hvor tryllenummeret kulminerede og hvor publikum blev overraskede, glemte alt omkring dem, ingen vasketøj, græsslåning eller indkøb, bare et øjeblik fyldt med spændingen imellem mig, dem og tryllestøvet.
Tænk engang, så kan historiefortællingen, til min store glæde, det samme.
Nu er der gået nogle år med den ”rene” historiefortælling og forsigtigt prøver jeg at flette mit gamle håndværk trylleriet ind. Ikke som selvstændige tricks og ej heller med stor publikumsdeltagelse. Jeg forsøger efter bedste evne at sy det ind med tryllestøvsdyppet undertråd, så trylleriet blot bliver en visuel understregning og tydeliggørelse af hvad jeg fortæller.
Jeg må se hvor det ender for måske får jeg en bedre idé, hvem ved.
Til slut en stor tak til alle jer der har undervist, guidet og hjulpet mig på vej, til alle jer jeg har fortalt og sparret med, I ved hvem I er. Det er en stor glæde at stå sammen med jer og på skuldrene af jer. Og skulle der være nogen der har brug for en hånd eller en skulder at stå på, stiller jeg gerne en eller to til rådighed.
De bedste historiehilsner
Lasse
Lasse Lundstrøm
Bopæl: København V.
Tidligere tryllekunstner
Historiefortæller siden 2017
Mail: mblr@mail.dk