Jeg plejer at sige, at jeg fortæller vandrehistorier. Jeg er ikke ret gammel, før jeg begynder at fornemme, hvad vandrehistorier er.
Når min far kommer hjem fra sit arbejde som chauffør, fortæller han straks om en skør hændelse eller person, som han har været i kontakt med. Flere gange under aftensmaden og senere under aftenkaffen fortæller han om den samme oplevelse. Hver gang med en ny drejning, mens han selv griner mere og mere. Tænk, at han kan have oplevet noget så pudsigt på en almindelig arbejdsdag.
De bedste historier gentager han i nye og sjovere eller mere dramatiske versioner, når vi får gæster. Til sidst lyder de nærmest usandsynlige. Alle versioner er gode historier og altid drejet, så de fanger os, der lytter.
Fra min mor hører jeg en anden type vandrehistorier. De knytter sig til bondelandets overtro på Vestsjælland, hvor hun vokser op. Det er om hovedløse mænd og trolde, og hvad man ellers skal vare sig for.
Mors historier er uhyggelige, men næppe på samme intense måde som de versioner, hun selv fik at høre fra sin bedstemor som godnathistorier.
Min egen fantasi og indlevelsesevne stimuleres de sidste par år, inden jeg begynder at gå i skole. Så er jeg med far på arbejde og sidder i førerhuset på hans lastbil. Når vi ser en ruin eller en gravhøj, standser han op og sammen læser vi teksten på de tavler, som Nationalmuseet eller andre har sat op.
– Orv, er det rigtigt? spørger jeg. – Ja, det siger man, svarer han. Netop. Vedkommende vandrehistorier bygger altid på det, andre har sagt eller kan have sagt.
I mit voksenliv fortsætter jeg med at samle på vandrehistorier, endda så systematisk, at jeg i år 2000 får udgivet nogle nydigtninger i bogform. Kort efter bliver jeg inviteret til at fortælle om processen i en forening for udøvende kunstnere. Formanden byder velkommen ved at genfortælle en af bogens historier. Hendes måde at gøre det på er som en gnist, der tænder et bål i mig. De historier, bør jeg selv fortælle, tænker jeg.
Jeg får hurtigt en del invitationer fra foreninger, sognegårde o.l. , der vil høre mig. Blandt dem, som ikke inviterer mig, er den lokale museumsforening. Et bestyrelsesmedlem har ellers foreslået det, men de andre afviser det, med den begrundelse, at jeg laver om på de gamle historier. Vel gør jeg det, og jeg elsker at gøre det. Sagn, folkeeventyr og andre vandrehistorier har jo ingen facitliste. De er levende organismer, der får næring, nyt liv og knopskydninger, når de fortælles. Hvis man videregiver dem på samme måde, som en folkemindesamler har valgt at skrive dem ned, har man misforstået, hvad vandrehistorier er.
Siden jeg begyndte at optræde med fortælling, er mit repertoire blevet mere varieret. Næsten selvoplevede hændelser krydret med tyverier fra diverse noveller o.l. er en del af det.
Andre historier bygger på iagttagelser i naturen. Derfor holder jeg meget af at fortælle netop i naturen, hvor publikums opmærksomhed er optimal.
Jeg lader mig fortsat inspirere af folkemindesamlere og almuedigtere til at udvikle nye historier. Mine foretrukne er Knud Rasmussen, Thorkild Graulund, Dan Andersson og samen Lars Stærk.
Jeg opfatter fortælling mere som tradition end en kunstart. Jeg vil hellere kunne fortælle en god historie på en engagerende måde end spille dårligt teater. Kunsten er at turde bruge den gamle folkesnak, så den giver mening i dag.
Fortælling er samvær. Jeg hader arrangementer, hvor den ene historie afløser den anden, så publikum ikke får mulighed for ind imellem at snakke med dem, de er taget i byen med – eller med dem, der fortæller dem en historie.
Samværet nærer udviklingen af mine historier. Ikke mindst internt i fortællergruppen Nordkystfortællerne, som jeg var med til at stifte. Til sommer er det 21 år siden, at halvdelen af os begyndte at fortælle sammen. Vi er blevet afhængige af samværet og af hinanden. Sammen kan vi glæde os over, at vi også har fået nye medlemmer, så vi fortsat kan udvikle os.
Karl Erik Frederiksen
Kunertsvej 5,
3220 Tisvildeleje
Uddannet journalist i 1975. Nu fortæller og pensionist på fuld tid. Fortæller siden år 2000.
Formand for Nordkystfortællerne
Hjemmeside: www.tisvilde.com og www.nordkystfortaellerne.dk
Mail: karlerik@paradis.dk
Telefon: +45 20492860