Jürgen Andresen er månedens fortæller december 2022

Mit amourøse forhold til historiefortællingen begynder i 90ernes Odense mens jeg egentlig allerede ér forelsket – i både deutsche Literatur og littérature française, som jeg begge har stiftet hedt bekendskab med igennem mine respektive studier på daværende Odense Universitet. Men så besøgte jeg en enkel fortælle – event af Odense Fortællekreds, og var straks solgt: efter studieårene med bogstavernes væld var fortællernes intense nærvær, oplevelsen af at dele det fortalte univers med et levende publikum, ganske simpelt fortryllende…. Jeg blev omgående aktiv medlem af OFK, og dermed indledtes nogle ret så begejstrede år med storytelling på græsrodsplan. For mig var og er historiefortællingen noget ganske folkeligt – helt til rødderne. 

Jeg kastede mig således ret hurtigt over middelalderhistorier, såkaldte ‘fabliaux’, som er historier som man i middelalderens Frankrig fortalte hinanden fra mund til mund. Deres jævne folkelige stil og klare billeder, til tider barske humor rammer udmærket et dansk publikum og kan anbefales. Så jeg begyndte på at oversætte dem endnu mens jeg boede i Paris og fortalte dem så i Danmark næsten til bevidstløshed. Jeg blev så forelsket i den mundtlige fortælling at jeg gjorde en dyd ud af at fortælle for så mange mennesker som muligt og også så mange steder som muligt. Blandt andet kunne man høre mig fortælle om ‘de to agerhøns’ og ‘barnet af sne’ i en kørende bus, en teatersal,  foran en møgbunke, i et stenalderhus, i det lille amfiteater ved siden af Sacré Coeur på Montmartre eller i et helt mørkt kammer.  

Fra starten af 00erne tog jeg sammen med den store story-facilitator fra Odense, Charles Busk Jensen, adskillige gange til den årligt tilbagevendende fortællefestival i Lejre forsøgscenter og oplevede veritable stjernestunder med ikke bare forrygende historier men også masser af hygge og fællesskab sammen med utrolig mange andre fortællere fra både Danmark og udland.

Et lille spørgsmål: er det dyrkelsen af fortælling som kunstart, der har ødelagt muligheden for den folkelige udbredelse? Lidt ligesom ved korsang, hvor folk også på forhånd giver op fordi de har hørt alle disse talenter således at udøverne forbliver en lille ‘udsøgt skare’.

På den anden side har udviklingen af fortællekunsten,  fx hen imod standup-kunsten, også været en positiv gevinst. Men den mundtlige fortællings virkelige ‘value’ er i mine øjne det udefinérlige, healende der sker mellem fortæller og publikum når det fortalte univers folder sig ud.

Som medlem af Nordkystfortællerne der holder til på Nordsjælland, har jeg jævnligt fornøjelsen af at fortælle og lytte sammen. Her er vi lykkedes med at etablere en række tilbagevendende succesrige fortællearrangementer i fortællernes haver, kaldt ‘gardenparty’, hvor fortællerne på skift er vært i deres egen have, og fortællingerne i sol og varme, blomsterne og et fyldigt kaffebord  i baggrunden danner den perfekte ramme til at dykke saligt ind i historiernes univers.

 I Kalundborg har jeg etableret en ‘Åben Scene’ for ordkunst, hvor flere kære fortællervenner allerede har bidraget med deres nærvær og skønne historier. Idéen var at skabe et rum til udfoldelse og fantasi, til møder mellem folk, netop på græsrodsniveau. Vi har haft lidt svære betingelser med corona..

Pt forsøger mig med at etablere flere platforme til mine fortællinger og især interesserer mig en mere poetisk – selvbiografisk fortællestil som jeg beundrer den hos Lasse Lundstrøm (Nordkystfortællerne).

Og hvis nogen i øvrigt føler sig inspireret til at indgå et samarbejde om fortælleforløb til fremmedsprogshold på gymnasierne, så kontakt mig da gerne!

Tak for udnævnelsen og glædelig adventstid til alle!

Jürgen Andresen
Kalundborg
Gymnasielærer i 2. fremmedsprog
Fortæller siden 1992

Find mig på facebook


Tags

2022


Måske kan du også være interesseret i disse?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}