Helle Kappel Kjær er månedens fortæller juli 2020

Det går en i blodet, det at formidle! Et liv som underviser i gymnasiet sætter spor. At åbne en litterær tekst, få den til at leve sammen med unge mennesker i et fælles rum er en erfaring og oplevelse man ikke bare ryster af sig.

For ca 10 år siden begyndte jeg at genfortælle nogle af de noveller og fortællinger, jeg før i mit arbejdsliv havde underkastet analyse og fortolkning. Det var ærlig talt noget af et spring, en proces som slet ikke var så enkel. – Jeg havde da også tøvet i tre år, selvom det egentlig ikke havde skortet på opfordringer og inspiration.

”Den mundtlige fortælling” var ikke ukendt for mig! Den var ved at vinde fodfæste og så småt folde sig ud i det østjyske, bl a i Aarhus, hvor jeg bor. Jeg havde lyttet til erfarne fortællere flere gange. Jeg kom i gang!

Helt konkret foregik det sådan: Vi var tre kvinder i vores bedste alder (!), som kun flygtigt kendte hinanden og var begyndere udi fortællingens kunst. En eftermiddag på en terrasse debuterede vi, siddende omkring et bord. Hver skulle fortælle en historie, vi havde forberedt! Lidt anspændte var vi – og ambitiøse. Vi fortalte Karen Blixen, Pusjkin og Torgni Lindgren for hinanden! Sådan! Herefter mødtes vi regelmæssigt og fortalte. Mange måneder og fortællinger senere kom vi væk fra terrassen og ud af stuen, vi fandt lyttere og fortællesteder, blev medlemmer af Ry fortællekreds og af Fortællere i Østjylland, stiftet af Anna Grethe Bech, tog på højskolekurser, Nordisk fortælleseminar og en del andet.

Vi fortalte ofte sammen, og efterhånden hver for sig.

Fortællevirksomheden voksede for mig selv og bredte sig – til cafeer, sognegårde, museer, kirkehøjskole, Nørre Vosborg fortællefestival, ja, overalt, hvor man gerne lytter til en god historie!

Jeg fortæller korte litterære historier. Med russisk og dansk som fag har jeg fået kendskab og kærlighed til gode og uforglemmelige noveller og historier. To af mine yndlingsfortællinger er Spader Dame af Aleksander Pusjkin og en lille fortælling af Jón Kalman Stefánsson fra Sommerlys og så kommer natten. Begge har det jeg vil kalde ”fortælleguld”. Det vil sige: De er spændende, stærke og bevægende, og især den sidste har en egen tør humor, som jeg elsker.

Men enkelt er det ikke at transformere en litterær tekst til en mundtlig, levende og fængende fortælling! Man ønsker jo at bevare autenticiteten og det særegne i grundteksten og står over for at måtte skære fra og i mindre grad omforme sproget. Det er en balancegang, der kræver omhu og tager tid at gennemføre. Bag den gode historie ligger for mig at se ofte det gode håndværk. Og langtfra alle gode litterære historier er egnede. Nogle skal læses, og andre kan fortælles! Det beror på et skøn.

Personligt går jeg efter og fortæller helst en historie, der er enkel og episodisk med en klar handlingstråd og et tema, der kan røre og bevæge både mig selv og dem, der lytter, f. eks.Martin Andersen Nexø. Her opstår magien i rummet – undertiden.  

Og den gode historie er ikke blot den med den lykkelige afslutning. Mine fortællinger ender ikke sjældent med et dødsfald, har jeg opdaget! -Jeg finder fortælleguld både i de små hverdagsfortællinger og de store, universelle fortællinger, og derfor fortæller jeg også græske myter, fra sagaer og enkelte eventyr.

Et særligt krydderi for mig er at kombinere mine fortællinger med et lille foredrag eller causeri om forfatteren og tiden. Det har der især været bud efter på biblioteker og i kirkehøjskoler.

Om jeg har en bestemt fortællestil, ved jeg ikke! En fortælling kalder jo ofte på sin egen udtryksmåde, og ellers er man vel dybest set sig selv og har sin egen ”stemme” og stil!

Lige nu arbejder jeg på at udvide mit repertoire for en dag at kunne give stemme til en længere fortælling!

Helle Kappel Kjær
Højbjerg
Cand. mag, pensioneret gymnasielærer
Fortæller siden 2010
hellekappelkjaer.wordpress.com
helle.kappel14@gmail.com