Hanne Hvass Månedens Fortæller november 2020

Fortællingen i forbindelsen
For mig er fortælling magisk. Jeg føler en stor taknemmelighed, når jeg fortæller. Fordi fortællingen bærer mig, løfter mig med og åbner et rum, hvor alt er muligt. Et rum, vi sammen besøger, – tilhørere og fortæller.
Mundtlig fortælling som kommunikationsform er ældgammel, men jeg forstår den som uhyre vigtig i vores samtid af flere grunde;
Fortælling er off-line, den er nu og den fungerer kun i forbindelsen mellem tilhører og fortæller. Fortællingen kræver nærvær. Det er i dén forbindelse, i det rum imellem tilhører og fortæller, at magien opstår. I det rum lever fortællingen. Billederne kommer til live her. De skabes i forbindelsen. Det er det, jeg finder mest vidunderligt ved at fortælle. Når det lykkes at skabe det rum i samarbejde med tilhørerne. Vi drager sammen på eventyr.

Fenris, frygt og kærlighed
Jeg holder meget af at fortælle myter fra den nordiske mytologi. Som fortæller er myterne rene gaver. De er tidløse, idet de behandler de helt grundlæggende elementer i at være menneske. Kærlighed, frygt, vrede og glæde. Ved at fortælle myter fra forskellige vinkler, kan man arbejde med helt centrale medmenneskelige emner. Derfor er myter også oplagte indgangsvinkler til dialog i skolen eller på arbejdspladsen. Et eksempel er myten om da Fenrisulven lænkes. Denne myte belyser etiske samfundsmæssige spørgsmål, som hvordan vi reagerer overfor en mulig trussel og også hvilke mekanismer frygten sætter i spil hos os hver især. Denne myte kan også lægge op til dialog og tanker om emner som mobning, behovet for at høre til – om venskab og kærlighed.

Fortælling om bålet
I øjeblikket arbejder jeg for Nationalpark Skjoldungernes Land. Jeg holder til ved Selsø Slot, ved fjord, eng og skov, i en lille træhytte med bålsted. Om slottet ligger en næsten krystallinsk stilhed og på den anden side af voldgraven omkranser høje lindetræer mit lille sted. Her har jeg den glæde at byde små grupper af børn velkommen om bålet hver uge. Vi begynder hver dag med en fortælling om bålet. En tradition jeg bærer med mig fra min tid i Sagnlandet Lejres Skoletjenestes vikingetidsmiljø, hvor jeg har taget ved lære af de bedste.  
Børnene besøger mig tre dage over tre uger ved Selsø Slot. Den første dags fortælling er vigtig. Det er den, der skal hjælpe børnene til at finde sig til rette. Komme til stede og vide at dette er deres sted. Myten om Bjarke og Høtt handler om den stærke Bjarke, som bogstaveligt talt trækker drengen Høtt ud af en ynkelig tilværelse og tvinger ham til at stå på egne ben, rette ryggen og være den, han er. Kort fortalt. Jeg bliver gang på gang overvældet af, hvor meget ro, denne fortælling giver. Det er som at åbne et skrin fyldt med ro, der strømmer ud til hele gruppen og lige så stille retter alles ryg en lille smule. 

Eventyr
Når jeg har undervist pædagogstuderende i fortælling, har særligt eventyr spillet en central rolle. Ligesom i mytologien, findes her et uudtømmeligt overflødighedshorn af fortællinger, som giver genklang i vores inderste. Folkeeventyrene bærer en dybde i sig, som jeg mener er uhyre vigtig at præsentere særligt børn for. Her findes et rum, hvor alle følelser kan blive mødt og accepteret. Det lille barn har modstridende følelser i sig, ligesom voksne. Men for barnet, som er dybt afhængig af sine forældre, kan nogle følelser forekomme farlige. Selvom et barn vokser op i helt trygge gode rammer, kan det alligevel føle angst for at blive forladt af sine forældre, nære vrede eller jalousi over for en forælder eller søskende. Eventyret om Hans og Grete lader os gennemleve angsten for at blive forladt, mens vi i virkeligheden sidder trygt om bålet eller i sofaen. Askepot kan give rum for jalousien osv. Katarsis om man vil.

Engang
Både myter og eventyr har en særlig plads i mit hjerte og jeg vil gerne arbejde endnu mere med begge dele.
Jeg mangler heldigvis stadig at høre, læse og forstå mange myter fra den nordiske mytologi og jeg glæder mig til også at genopfriske den græske mytologi – og så er der stadig lykkeligt mange eventyr, jeg ikke kender endnu. Jeg har desuden en drøm om engang at undersøge mytologier verden over og finde lighederne imellem alverdens myter, men det må vente lidt endnu.
Improvisation i fortælling er en disciplin, jeg har forsømt på det seneste, men som jeg nyder og gerne vil gøre mere af. Improviseret fortælling er leg. Leg mener jeg er virkelig vigtigt at skabe rum for. Vi voksne glemmer vi kan lege, eller tror, vi ikke må. Her, som i så mange andre aspekter af livet, kan vi lære meget af børn.

Hanne Hvass Kjeldgaard,
Cand. mag i Læring og forandringsprocesser. Kulturvejleder i Nationalpark Skjoldungernes Land