Så blev der afholdt generalforsamling lørdag 11. marts. Der var god opbakning, god stemning, god frokost, gode historier, gode netværkssamtaler.
Der blev sagt farvel og tak til Maria Junghans, som har gjort en kæmpe indsats som forkvinde de sidste 5 år, og der blev sagt farvel til Chanet Deleuran og Jesper La Cour og takket for deres store indsats i bestyrelsen. Der blev så sandelig også givet tak, til dem der bliver; Peter Barner-Rasmussen og Lena Bjørn.
Velkommen blev der sagt til Conny Radza som ny forkvinde samt til Mette Jørgensen og Lars Schønfeldt som træder ind i bestyrelsen. Hele bestyrelsen glæder sig til det kommende arbejde.
Den lidt længere fortælling med bilag og det hele finder du HER
