Fortællingens Dag går på nettet på Fyn

Søndag den 24. januar kl. 14-16 markerer vi Fortællingens Dag i Danmark med to timers live-sending fra Facebook-gruppen Odense Fortællekreds. Et par af kredsens medlemmer og et par indbudte gæster vil fortælle om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, de folkefortællinger, som han indsamlede, og den fortælletradition som vi stadig dyrker.
Skriv datoen ind i din kalender. Både Tang Kristensen og den folkelige fortælletradition er mere relevante for nutiden end du umiddelbart vil tro.
Kig med i facebook-gruppen Odense Fortællekreds. Hvis du ikke kan komme ind, så søg optagelse i gruppen. Og hvis ikke du ser live-udsendelsen, kan du se den efterfølgende på storybox.dk.