Fortællingens Dag 2026

D. 24. januar er det – hvert år –Fortællingens Dag.

Det betyder, at der mange steder rundt i landet er levende mundtlig fortælling, hvor man kan høre alt fra eventyr, over erotiske fortællinger, kulørte løgnehistorier til nutidige fortællinger om at være menneske i dag. En skøn blanding af fortællere og af fortællinger som henvender sig til et bredt publikum på tværs af alder og baggrund.

Den mundtlige fortælling har en evig aktualitet, er en moderne folkelig kunstform der sprællever i sin samtid, og samtidig hviler på en ældgammel tradition. En tradition vi som fortællere er bevidste om. Derfor er datoen d. 24. januar valgt fordi det var Evald Tang Kristensens fødselsdag – Danmarks store folkemindesamler.

I 2025 har vi fået et Evald Tang Kristensen Selskab, som netop d. 24. januar holder deres første festival – se mere på: etks.dk

Den mundtlige fortælling oplever i disse år stor fremgang og dukker op alle vegne, så har man lyst til at få ”skærmfri” oplevelser, og opleve det fortællingen kan, at skabe nærhed, samvær og fællesskab, er det en god idé at holde øje med lokalaviser, Facebook, Instagram eller allerbedst Fortællere i Danmarks hjemmeside: fortaellereidanmark.dk hvis man vil vide hvor der er fortælling i ens lokalområde på Fortællingens Dag eller dagene lige omkring.


Tags


Måske kan du også bruge dette?

19.2 Kbh. K – Stories in the dark

19.2 Kbh. K – Stories in the dark
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}