Annette Rana Petersen har overtaget kursuslederfunktionen efter Else Mathiassen og præsenterer nu den næste runde af moduler for Fortælleakademiet sæson 2026/2028
Se mere: https://fortaelleakademiet.dk/
Fortælleakademiet er en modulopbygget fortælleuddannelse. Man kan vælge at tage alle moduler, eller man kan plukke i dem. Det er vigtigt for Fortælleakademiet at give danske fortællere mulighed for at få undervisning af både udenlandske fortællere og fortællere, der ikke er så brugt i fortællekredse.
De enkelte moduler er udviklet sammen med underviserne.
På hvert af de 6 moduler arbejdes med fortællerens værktøjer: Kroppen, indre billeder og sprog, forestillingsevne og improvisation. Modulerne kan tages enkeltvis eller som et forløb. Med alle 6 moduler i sammenhæng er det muligt at skabe en grundig uddannelse i mundtlig fortælling.
På hvert modul er der en gæsteunderviser i forhold til modulets tema. Annette Rana Petersen er medunderviser og ansvarlig for hvert modul og for sammenhængen mellem modulerne.
Fortælleakademiet grundlagdes på Vestjyllands Højskoles som videreførelse af fortælleuddannelse v. Brita Haugen, Da hun stoppede, ønskede daværende forstander Else Mathiassen og bestyrelsen bag Vestjyllands Højskole at videreføre traditionen. Det blev til Fortælle Akademiet, som blev skabt i et samarbejde med Historiefortæller Ingrid Hvass. Udviklingsarbejdet begyndte i sommeren 2015 med et seminar, hvor mange fortællere fra hele Danmark medvirkede. Siden flyttede Else Mathiassen uddannelsen til Højskolen Mors, hvor Nikolai Seidelin, barnebarn af fortæller Anne Sofie Seidelin, er forstander, så traditionen fra Vestjyllands Højskolen flyttede til Mors.
Her i 2026 har Else Mathiassen overgivet kursuslederfunktionen til Annette Rana Petersen, som har haft Helle Janke med på siden som medudvikler af det næste forløb.
Annette, siger: “Jeg har gjort mig umage med at finde nye og spændende undervisere – og der er også blevet plads til et par gamle kendinge.
Der er eksempelvis mulighed for at lære de grundlæggende principper, deltage i masterclass, skabe egne fortællinger, der passer til vores urolige tid, undersøge teknikker fra teatrets verden, lære om særlige hensyn ift. at fortælle for børn, lave lyd og musik til dine fortællinger og udforske rummets poetik….
Derudover selvfølgelig fællesskabets særlige rum og højskolens særlige ånd.
Jeg håber, at mange vil være nysgerrige og blive fristet og draget, så historiefortælling kan udfolde sig vidt og bredt.
Har du selv en nysgerrighed, så kig på hjemmesiden – og DEL gerne med nogen, du kender. På forhånd tak”
