Det skyldes mest corona, at jeg nu efter over 70 år er kommet dertil, at en historie er andet end at stikke en plade til min mor eller far i anledning af en knap så heldig handling!
Jens P. Madsen skubbede mig i gang, efter jeg havde kontaktet ham i forbindelse med “Historiefortælling online” under coronaen. Han lokkede mig til at sætte mig i “Den varme stol” et par gange og fortælle, som han siger: “Lige ud af hovedet og uden bog”.
Jeg deltog derefter på Nordisk Fortælleseminar på Vrå Højskole i 2020, var helt solgt og har siden deltaget, hvor det har været muligt: Lystløgner, Storyslam, eftermiddage i Cafe Oluffa, Spinderihallerne, forskellige foreninger og forsamlingshuse. Senest “Sprogense” i Bogense, hvor jeg i to dage gjorde reklame for FIDA og den levende fortælling og fik gode kontakter med andre sprogligt belastede.
Mine historier er den rene skære (Amar) sandhed om livet, som det former sig, med hovedvægt på beboernes skæbner i landsbyen Åle vest for Horsens!
Desuden har jeg en stor veneration for “Skæve eksistenser” og “Lokumshistorier”, som jeg forsøger at fortælle så “humsk” som muligt efter at have “scannet” publikum grundigt.
En lidt speciel arbejdsmæssig baggrund som automekaniker, udlandsarbejder i Norge og Sverige, faglærer på en lukket institution, pædagog, skraldemand, rådhusbetjent og bilsynsassistent, m.m.m. ( med meget mere) har givet et righoldigt bagkatalog, som jeg også udnytter, når jeg skitserer mine fortællinger vha. skriblerier og billeder på facebooksiden “Gamle Danmark i billeder” samt som video.
I dag er jeg medlem at Lillebælt Fortællekreds, som har tilholdssted på Kulturkasernen i Østervoldgade i Fredericia og har 12 medlemmer.
Er meget rørt og lidt benovet over at få plads i dette selskab!
Tusind tak!
Finn Plesner Kristensen.
Konkyliepolerer og fortæller.
Lillebælt Fortællekreds.
Fredericia.
24 48 04 57