Femø Fortællefestival 2024 løber af stablen fra d. 7. til d. 9. juni og byder på en perlerække af fortællinger af nogle af Danmarks bedste historiefortællere. Vigga Bro er årets hovednavn på fortællefestivalen, der også præsenterer 13 andre professionelle historiefortællere samt lokale fortællere og et særligt børneprogram.
Femø Fortællefestival er en årligt tilbagevendende fortællefestival, der udnytter Femøs smukke natur som kulisse for levende historiefortælling. Femø Fortællefestival byder på fortællinger af nogle af Danmarks bedste historiefortællere samt en række lokale fortællere – helt i tråd med Femøs stærke fortælletradition.
Oplevelsen starter allerede på selve rejsen til Femø med den lokale færge i Smålandshavet, hvorefter festivalprogrammet bringer folk rundt på øen, så både de besøgende og de lokale får en oplevelse ud over det sædvanlige.
Vigga Bro er årets hovednavn
I år er det anden gang, at Femø Fortællefestival afholdes, og målet er at skabe en kulturbegivenhed, der tiltrækker både turister og beboere samt at sikre udbredelse af historiefortælling i Danmark.
Programmet for Femø Fortællefestival 2024 byder på optrædener af 14 professionelle historiefortællere. Vigga Bro er årets hovednavn, og derudover er der fortællinger af Pernille Stockfleth, Katja Lange, Mette Kuhlen Gullach, Ragnhild Clod Pedersen, Chanet Deleuran, Mariane Josefsen, Lasse Lundstrøm, Karsten Mathiasen, Ellen Mortensen, Lena Lauridsen, Neel Holm, Torben Kure-Deleuran og Laura Kamis Wrang.
Der optræder også lokale fortællere, som er Inge-Lise Bisted, Vagn Pedersen, Tage Andersen, Louise Povlsen, Annelise Svensson, Anne-Marie Nielsen og Ole Terney.
Som noget nyt er der også mulighed for at deltage i en offentlig masterclass om historiefortælling. Derudover er der lørdag og søndag et særligt børneprogram.
Læs mere: Besøg Femø Fortællefestivals hjemmeside: https://femo.dk/fortaellefestival/ for mere information om programmet.
Arrangørerne bag FEMØ FORTÆLLEFESTIVAL er Ole Terney og Anne-Marie Nielsen.
Festivalen er gratis, da den støttes af Nordea-fonden, Lolland Kommune og Velux-fonden.
På hjemmesiden kan du orientere dig om færge, overnatning og fortæring. Femø Fortællefestival er en årlig begivenhed.
Link til festivalbegivenhed på facebook: Facebook
