.st0{fill:#FFFFFF;}

Ellen Mortensen er Månedens fortæller juni 2024

”Hvor skal jeg gå hen, hvis jeg gerne vil fortælle?”

Jeg havde fortalt til morgensamlinger og i min undervisning på friskolen, hvor jeg arbejdede, og til poesiaftener. Jeg kunne mærke, at jeg gerne ville den vej. At jeg rent faktisk havde fundet noget ganske særligt. Noget der gav mig en energi, som jeg ikke havde kunnet finde ret mange andre steder. Jeg ville gerne det der fortælling. Men hvor skulle jeg gå hen? Jeg besluttede mig for at gå tilbage til dér, hvor det startede.

Flere år tidligere – dengang jeg læste på Den frie Lærerskole, og fortælling ikke var noget for mig, men kun for de udadvendte, opmærksomhedselskende dramatyper – skete der nemlig noget. Jeg oplevede en fortæller og en fortælling, der med det samme gav mig følelsen ”Det dér! Det skal jeg os’.” Uden at jeg havde opdaget det, var der blevet sået et lillebitte fortællefrø inden i mig.

Gennem mit arbejde som friskolelærer voksede det sig større og større. Så da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gå hen, gik jeg tilbage til fortælleren, Kari Brinch, og spurgte ”hvor skal jeg gå hen, hvis jeg gerne vil fortælle?”. Hun gav mig sin egen historie, et par råd og et kærligt puf, og så var jeg ellers på vej. På vej i armene på et fortællefællesskab, jeg slet ikke vidste fandtes. Mere skulle der ikke til.

Jeg tog et grundkursus i historiefortælling hos Besttellers og opdagede, at den der idé om, at jeg kun kunne fortælle andres historier med andres ord og ikke mine egne, ikke var rigtig. Jeg havde historierne inden i mig. Det har vi alle sammen. Vi bærer rundt på dem. Og når vi deler dem med hinanden, så skabes der et bånd imel-lem os.

Gennem FIDA mødte jeg endnu en dygtig fortæller, der hjalp mig med at finde vej. Aske Ebbesen tog mig med til forskellige jobs, og nu følte jeg, at jeg for alvor var i gang med at fortælle. Han var med til at give mig troen på, at jeg var på rette vej. Det betød alverden at have en at dele mine første skridt med. Én, der også havde gået på den vej.

Langsomt voksede historierne frem. Jeg begyndte at se dem alle mulige steder; små finurligheder der kan bredes ud og blive til billeder. Jeg er optaget af det poetiske og af sproget. Af hvordan billederne står stærkest, og hvordan jeg selv er med i historien, mens der også er plads til dem, der lytter.
Jeg fortæller både for voksne og børn. Jeg fortæller mine egne historier, men stadig også andres.

Når jeg gør historierne til mine egne, har jeg blik for det raffinerede og det fine. Jeg tumler med en historie i nogen tid for at få øje på alle detaljerne og åbne historien. Jeg giver en stemme til de lidt skæve karakterer; strandvaskeren, der kunne være ond og brutal, får min medlidenhed, og den vandrotte, den standhaftige tinsoldat møder, bliver barnlig og fejlbarlig. Vi skal kigge kærligt på karaktererne og finde nærheden og det fine i dem – måske også i det dystre og mørke. Og lige pludselig så falder tingene i hak, og historien er klar til at blive fortalt, men den er aldrig helt færdig. Noget af den skabes sammen med publikum.

De seneste to år, er der kommet mange flere historier, og der er kommet flere steder at fortælle dem. Et bibliotek, en skole, en restaurant, på Fredericias vold, til StorySlam og snart også på festival – først Femø og senere Nørre Vosborg.

Jeg er glad for at være gået ned ad denne vej og meget taknemmelig for dem, der har holdt mig i hånden undervejs.

Ellen Mortensen
Bosat i Fredericia
Uddannet lærer til de frie skoler
Fortæller siden 2019
ellenmortensen@hotmail.com
https://www.instagram.com/ellen__mortensen


Tags

2024


Måske kan du også være interesseret i disse?

Ellen Mortensen

Ellen Mortensen
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Gør noget godt for dig selv i dag

Bliv medlem af Fortællere i Danmark