Ellen Dahl Bang

Ellen Dahl Bang

MAJ I 1996 tog jeg til Paris for at lave research til mit speciale i teatervidenskab. Jeg var inspireret af Peter Brook og hans ideer om et minimalistisk teater – et teater med få virkemidler, hvor tilskueren får lov til at danne sine egne billeder.

Han satte mig i forbindelse med Abbi Patrix, og jeg var med ude at høre ham fortælle. Her oplevede jeg fortællingens magi – og så var jeg solgt. Skrev mit speciale færdigt og begyndte at fortælle historier.

Jeg er oprindelig uddannet skuespiller, og er cand.mag. i Teatervidenskab, men det er i fortællingerne jeg har fundet mit udtryk og hvor jeg føler mig hjemme.

Glæden over at arbejde med historien, formidle den til publikum og mærke den synergi, der opstår.

Fortællestil

I mange år havde jeg travlt med at finde mit helt eget udtryk, og brugte meget tid på at sammenligne mig med andre og definere mig fagligt. Det er jeg holdt op med, for det gik op for mig, at jeg nu en gang er den jeg er, og fortæller på den måde som jeg gør.

Men jeg kan godt lide at eksperimentere med fortælleformen, og har udviklet en mere improviserende og rå stil, når jeg fortæller på markeder og ved bålet, og vælger andre gange et mere forfinet udtryk, som at bruge så få ord som muligt, eller at inddrage musik og sang. I min seneste fortælling ”Vågekonen” bruger jeg en mere scenisk form, med lys og rekvisitter og hvor teksten er mere fastlagt og indstuderet.

Det er også spændende at arbejde sammen med kunstnere og professionelle fra andre fag og kunstarter. I samarbejde med en kok har jeg brugt historierne til at formidle viden om sunde råvarer til børn og familier, eller givet folk en sanselig oplevelse med lækre delikatesser. Her de senere år er musikken blevet en større og større del af mine fortællinger.

Historievalg

Jeg har altid været dybt fascineret af begrebet ’magisk realisme’, og ligesom fortællingerne kan sætte vores liv i perspektiv, kan de også udvide vores bevidsthed og gøre verden større, om det så er myter, eventyr eller livsfortællinger.

Projekter

I 2012 fik jeg støtte til at lave hospice og plejehjemsprojekt i samarbejde med en kunstmaler. Vi havde nogle meget rørende og bevægende timer i selskab med både yngre og ældre mennesker, der fortalte om deres liv og hvad der havde været særlig vigtigt for dem. Jeg skrev en lille historie ud fra det de havde fortalt og kunstmaleren malede et øjebliksbillede. Til sidst afholdt vi en fernisering med beboere og pårørende, hvor jeg så fortalte dem en historie.

Det var en stor gave at arbejde med mennesker, der er ved afslutningen af deres liv. Her er alt skåret ind til benet, og pludselig står billedet af hele ens liv meget klart.

En stærk fortælleoplevelse

Da jeg var på besøg i foreningen for kræftramte. En af kvinderne sagde bagefter, at det havde været så befriende at høre historier, og tale om følelser og tanker, i stedet for behandling og medicin. Jeg fortalte en historie om at stå ansigt til ansigt med døden, og havde selv lige været gennem et udmattende og hårdt forløb med kemo og stråler.

Noget jeg er særlig optaget af

Inspireret af vores erindringsprojekt, fik jeg lyst til at skrive en fortælling om døden, og en vågekone. Fortællingen fik først vinger, da jeg besluttede mig for, at hun skulle være fra 1800-tallet, efter at jeg havde læst følgende citat:

”I 1800-tallet var en vågekone en stakkels, udlevet, fordrukken kvinde, som man alligevel ikke kunne bruge til andet!”

Sådan kom Erika til verden. En rå og skøn kvinde og lettere mishandlet af livet, som i særdeleshed ikke har tænkt sig at bruge sit liv på at passe de døende!

Det har været spændende at arbejde med, og formidle en historie om et kontroversielt emne som døden, og det har givet anledning til mange interessante samtaler efterfølgende.

I første omgang var det en fortælling, og nu prøver jeg at omskrive den til roman. Min første udgivelse.

Navn: Ellen Dahl Bang
Bopæl: Charlottenlund
Uddannelse: Skuespiller, cand. mag. i teatervidenskab
Fortæller siden 1997
Hjemmeside www.ellendahlbang.dk
Mail bangellendahl62@gmail.com