Flemming Kloster Poulsen har en kronik i Kristelig Dagblad 17. marts 2025. Nedenfor findes link til kronikken.
I Danmark har vi mindst tre fantastisk fine fortællerum: klasseværelset, foredragssalen og kirken.
Men det er min erfaring at den mundtlige fortælling er under pres alle tre steder. Den er bl.a. presset af videnskabeliggørelse, stort skærmforbrug og målstyring. Det er også et tab at opøvelsen i fortællekunsten næsten er forsvundet ud af læreruddannelsen.
Her i Grundtvigs og Christen Kolds fædreland har vi ellers god tradition for den folkelige fortællekunst. Mange husker det fra en time i foredragssalen eller klasseværelset, hvor en dygtig fortæller åbnede op til indsigt i menneskelige livsvilkår, så man aldrig glemmer det.
Den norske forfatter Jan Kjærstad skriver et sted, at “fantasien er den vigtigste muskel”. Og mere end noget andet er den mundtlige fortællekunst med til at skabe billeder, som udvikler fantasien og den kreative evne.
Men nye generationer skal lære fortællingens kunst. Den kommer ikke af sig selv. Derfor må vi presse på, for at give den en stærkere placering i læreruddannelsen, så kommende lærere fra start er opmærksomme på dens muligheder. På Pastoralseminariets uddannelse af kommende præster er det vigtigt at give inspiration og redskaber til at bruge den mundtlige fortælling i undervisning, foredrag og prædiken. Også på efterskoler og højskoler og i den brede folkeoplysning kan man arbejde med fortælleworkshops og kurser, hvor deltagerne opøver kunsten at fortælle en historie.
Heldigvis er det en kunst, som de fleste kan lære, og alle kan blive bedre. Ikke blot er det meningsfuldt, det er også sjovt og kreativt. Lad os rehabilitere den folkelige fortællekunst og give fortællingen vinger.