Chanet Deleuran

Chanet Deleuran

Jeg skulle jo være opdagelsesrejsende, gå i Knud Rasmussens slædespor, kravle rundt inde i Gizas pyramider, padle i udhuggede træstammekanoer i Amazonas, så jeg øvede mig konstant i gymnastiksalens tove for at blive stærk nok til at kunne svinge i lianerne, når den tid kom. Me Tarzan – not, som i NOT, Jane.

Jeg ryddede hastigt hylderne på børnebiblioteket. Slugte alt råt: de små fortællinger, men selvfølgelig allerhelst de store fortællinger fra tiden, da mænd var mænd, og kvinderne vidste det, (som min engelsklærer så smukt formulerede det). Alt for hurtigt nåede jeg så til ungdomsbøgerne og til de komplicerede voksenbøger, mens Tintin og Kaptajn Haddock gav mig et fortjent pusterum med deres lagdelte tegneserieunivers.

Og så jeg blev journalist. Når Tintin kunne – så kunne jeg i hvert fald også. Journalistikken har været mit alibi og min undskyldning for utallige såvel gennemtænkte som tankeløse eventyr. Nogle af dem har jeg rejst langt for at opleve, men de fleste har – når alt kommer til alt – været lige henne om hjørnet eller opstået ud af nærmest ingenting. De ægte eventyr er heldigvis stadig derude – især når de mentale sikkerhedsseler, cykelhjelmen og teflonen ikke tager al fokus. Det ikke ALTID supersjovt, når man står ubeskyttet midt i verden – men sikke nogle historier, der kan komme ud af de fjollede fejltagelser, den tåbelige dumdristighed og modet til at sige JA med ja på.

Det er så de historier, som ikke skal i aviser eller i magasiner. Historier, der er for tossede og for skøre til, at familien ved søndagsmiddagen bør høre det. Så er det meget sjovere som fortæller at vende det hele på hovedet – ryste posen, krydre med lidt løgn og en masse latin og så kaste sig ud i utrolighederne. Troede du på det? Så skal det såmænd nok passe.

Det fedeste ved historiefortælling for mig er, at historierne – de glade, de skøre, de sorgfyldte, de patetiske, de private, de ildelugtende – helt lovligt kan drejes, få nye udtryk og formes lige præcis, som man nu finder på det. For hvem er et troværdigt sandhedsvidne, når sanserne står på spring, latteren giver tårer i øjenkrogen, og man glemmer sig selv et øjeblik, mens fortællingen fylder det hele? Historiefortælling er udover at være en god historie og en gave også en følelse, der overrasker, et ridt til et overraskende sted, et pusterum. Fra mig til mig og til dig. Og så kan det være lige så sandt, som at jeg hedder Mads.

Siden 2012 har jeg været en del af Fortælleskabet, hvor vi har været fast fortælleensemble på Karens Minde Kulturhus’ caféscene og lavet tre Historiehøst-festivaller, fortalt i Trommen i Rødovre, på Besttellers, på Fanø Fortællefestival, til Words i Helsingør, hos Steiner i “Lystløgner”. Desuden diverse dagligstuefortællinger i Vordingborg, på Østerbro og i Middelfart. Et par børnefortællinger er det også blevet til. Jeg er fast deltager på det årlige Nordisk Fortælleseminar, har gennemført masteruddannelsen på Besttellers og deltaget i adskillige masterclasses hos Vigga Bro.

Forestillinger:
Min Mormors Pensionat: fra tarteletter og klapperslanger til erotiske noveller.
Forstadsunge – Løb for fanden. Løb!

Det er jul – hyg jer så!

Løgn & Latin med Fortælleskabet

Skriftestolen med Fortælleskabet

Og megameget andet med Fortælleskabet

 

Fakta:

Chanet Deleuran

Grenågade 2, 4th, 2100 Østerbro

Journalist + sommelier

Fortæller siden 2011

chanet.d@gmail.com

http://fortælleskabet.dk/

Print your tickets