Beretning og virkeplan 2024

Fida, Generalforsamling 16. marts 2024

Bestyrelsens beretning og virkeplan

Efterhånden fylder FIDA 13 år. Når en forening når så høj en alder, er der kommet en del nye medlemmer til og nogle er forsvundet. Sådan er det også i bestyrelsen. 3/5 af bestyrelsen har været medlemmer et år, 2/5 var også i tidligere bestyrelse, og kasserer Peter har siddet længst tid. Det har været dejligt med nogle, der har kunnet give information videre. 

Vi har mødtes nogle gange løbet af året. Hvad angår bestyrelsesmøder har vi haft to internatmøder, hvor vi har brugt hele week-ends på at holde møde og blive rystet godt sammen. Derudover har vi haft 4 møder via zoom.

Desuden har hele eller dele af bestyrelsen været til møder om hjemmesideopgradering, besøg hos fortællekredse og interessegrupper, samt møder om et indsamlings- og dokumentationsprojekt, som jeg skal vende tilbage. Derudover til nogle sparringsmøder blandt andet med de svenske arrangører af Nordisk Fortællerseminar i år.

I november afholdt vi medlemsseminar i Aarhus. Her var der blandt andet oplæg fra Pia Sigmund og Jesper La Cour fra skolegruppen. Der var stor interesse og kort tid, så det førte til et forslag om skolegruppen kunne tænke sig at afholde et heldagsseminar. Det blev taget godt imod, og det vil de selv fortælle om under fremlæggelse fra interessegrupper.

Nordisk Fortælleseminar 2023 foregik på Højskolen Mors. Peter har som tidligere gjort et stort arbejde her.
Mors højskole har ikke så stor kapacitet hvad angår værelser (især fordi de fleste ønsker enkeltværelser). Det betød, at der alt for hurtigt blev udsolgt og folk, der gerne ville have været med ikke havde mulighed. Undervisningslokalerne var heller ikke de mest fantastiske. Men meget vigtigt var der en enorm god stemning. Det betyder meget at personalekræfterne fra skolen, forstander (Nikolaj Seidelin) og Else Mathiessen (Fortælleakademiet) brænder for fortælling. Et kæmpe plus var derudover maden. Derfor har vi lagt billet ind på stedet i 2026, hvis der dog vel og mærke kan tilbydes flere overnatningsmuligheder.

Mette, Lars og Peter har været sparring for stafetten Nordisk Fortælleseminar – men svenskerne har ret godt styr på dette års seminar, men har stadig plads til deltagere. Så reklamér gerne.  Vi vil slå et slag for at man kan planlægge samkørsels/samrejser evt. via medlemsgruppen på facebook eller måske her i dag.

Vi bliver i det udenlandske. Nemlig i det europæiske fællesskab FEST. Sidste år var det i Ungarn, men vi havde ikke bestyrelsesmedlemmer fra FIDA med. Men Maria Junghans er med i selve FEST-bestyrelsen i og hun deltog. I år er konferencen i Glasgow i juni, og  Mette fra bestyrelsen tager af sted for at repræsentere FIDA. Med er også Jesper La Cour, som selv afholder alle rejseudgifter. Mette får det delvist betalt jf. gammel beslutning i GF.

Fra starten vægtede den nuværende bestyrelse at lave en opgradering af foreningens hjemmeside. Det gjorde vi ud fra tanken, at med medlemmer spredt vidt omkring i hele landet, er hjemmesiden dét samlende sted vi har (ikke alle er med i facebookgruppen). Desuden er hjemmesiden vores udvidede visitkort ud af til.

Hjemmesiden skal indeholde nyheder – præsentation af hvem vi er, hvad vi kan – dokumentation og viden. Den skal være et sted, man kan få noget ud af at besøge som medlem, som latent medlem, som fond og som almindelig interesseret i fortælling.

Den skal holdes up-to-date, hvilket vi bestræber os på, men den fodres af de informationer vi får fra medlemmer. Noget kan vi selv snuse op, men vi til stadighed opfordre til, at man sender os stof – vi er trods alt ikke opsøgende, skrivende journalister.

I året fra 8. marts 2023 til 8. marts 2024 har hjemmesiden haft 6.700 besøgende – 18 om dagen eller 550 om måneden i snit.

Topscorere blandt de besøgte sider er ” Månedens fortæller” og “Find en fortæller” med cirka 500 besøgende til hver. Det reelle tal for Månedens Fortæller er noget højere, da besøgstallet er fordelt på selve siden og så nyheden. Og nyheden om én månedens fortæller kan på få dage trække op imod  500 besøg.

Den ny side “Fortællearrangementer” er endnu ikke en topscorer, men med 250 besøgende er den på vej til noget større.

Vores bedste trækplaster er Google, herfra kommer 1/3 af årets besøgende (2400).
En anden tredjedel af de besøgende har selv tasten adressen ind – dvs. de kendte adressen i forvejen.
Den sidste tredjedel sørger vores medlemssider på Facebook for (2100).

Godt halvdelen besøger hjemmesiden via mobiltelefon (3.400), 6% (400) via tablet og 42% (2800) via computer – bærbar eller hjemmestående.

FIDA er en forening der er noget i kraft af sine medlemmer – og der er meget aktive medlemmer rundt omkring med mange fantastiske idéer.  Det får vi bekræftet på de besøg vi foretager hos fortællekredse. Siden sidste GF har der været bestyrelsesmedlemmer på besøg hos Odins Ravne (Holbæk), Randers Fortællerne, Svendborg Fortælleværksted, Odense Fortællekreds og Kalkcirklen (Stevns).


Det er gennem disse besøg, vi kan få indkredset nogle af de udfordringer og glæder der er ude blandt fortællefællesskaberne og det danner blandt andet baggrund for emner, vi tager op i bestyrelsen. Er det noget, vi umiddelbart kan tage initiativ til eller er det noget større der skal vente til GF. To særlige punkter, vi har valgt at gå videre med til denne GF, for at se om vi kan hjælpe med en løsning eller afklaring på er:


1) Hvordan gør man sin fortællekreds mere synlig? Der har blandt andet været ønske om on-line kurser i simpel men effektiv PR. Bestyrelsen har i nyhedsbreve og ved seminar efterspurgt om der er nogle internt i foreningen, som kan tilbyde sig som underviser – dog uden resultat. Vi har forhørt os hos en enkelt proff. udbyder, som dog var dyr og desuden ikke havde tid. Vi har ladet det hvile, for at tage snakken ved denne GF – hvad er det helt konkret, der skal arbejdes på at tilbyde, hvis det er en sag for FIDA?

2) Det andet punkt er, om fortællekredse kan dække sig ind under FIDA som forening, så man ikke selv behøver være en forening med det bureaukratiske arbejde det fører med sig og ikke mindst de høje bankomkostninger.

De to punkter vender vi tilbage til for de er faktisk i meget god tråd med et par punkter er kommet til punkt 9) indkomne forslag.

Så i stedet vil jeg nu vende tilbage til indsamlings- og dokumentationsprojektet, jeg tidligere nævnte.

Under sidste års GF var der noget snak om, at der skulle laves noget dokumentering af hvem FIDA er. Der var blandt andet forslag om at lave et ”jubilæumsskrift” hvor man geninterviewer dem der før har været udvalgt som månedens fortæller. Der blev ikke taget nogle beslutninger om hvordan dokumenteringen skulle gøres dermed heller ikke ført til referat.

Til gengæld satte snakken gang i initiativer fra to grupper, som uafhængigt af hinanden har taget fat på emnet – og uden kendskab til, at der var en anden gruppe, der gjorde noget lignende.

Så derfor tager vi fat på de to gruppers tanker og idéer som et punkt lige i halen på  beretningen her.

På bestyrelsens vegne
9/3-24 – Conny Radza, Formand

Efter at de to grupper havde fremlagt og synspunkter var udvekslet, blev det vedtaget at de to grupper mødes om et forsøg på at samarbejde de to projektoplæg.


Tags


Måske kan du også bruge dette?

Vil du være medlem af FISK?

Vil du være medlem af FISK?
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}