Annemarie Krarup

Annemarie Krarup

JANUAR En fortæller formidler en historie til publikum, og fortryllende øjeblikke opstår –
nogle gange… Jeg tror, det sker, når historien tager over og fortæller sig selv igennem fortælleren. Jeg elsker oplevelsen af at være del af den magiske sammenhæng.
Fortælling er – som musik – nuets kunst, og der vil jeg rigtig gerne være.

Hvad fascinerer dig ved mundtlig fortælling?
Jeg holder meget af de fælles træk, der er mellem musik og historiefortælling: Improvisation over et tema, den fængende musikalitet, der kan opstå, når ordene dannes og danser ud af munden, det rytmiske udtryk i kroppen, når gestik og mimik spiller med i fortællingen – og når man glemmer sig selv i en meningsfuld sammenhæng. Oplevelsen af samstemthed mellem fortæller og tilhørere.

Hvornår begyndte din interesse for mundtlig fortælling?
Min mor fortalte godnathistorier for os børn. Der kom alle mulige sære væsner og hændelser ud af hendes mund. Hun fortalte klassiske eventyr og sine egne historier – lige ud af hovedet. Da jeg var 6 år, boede jeg en periode hos min farfar og farmor i Rom. Min farfar var klassisk filolog og kendte sin Homer og de klassiske romerske og græske fortællinger. Som godnathistorie fortalte han Odysseen – også lige ud af hovedet. Min lillesøster fortalte jeg historier for, da hun var lille. Hun husker stadig de eventyr, jeg fandt på. I 2006 søgte jeg efter et kursus i Roy Hart-sang, fordi jeg i flere år havde arbejdet med stemmens mange muligheder, men endnu ikke havde undersøgt den retning. Jeg fandt et kursus, der brugte Roy Hart – i vinterferien 2007 på Vestjyllands højskole. Det viste sig at være et historiefortællerkursus, og læreren var Katrine Faber, som er en helt vidunderlig underviser. Kurset blev noget af det mest opløftende, jeg længe havde været med til. Derefter blev historiefortælling en stor del af mit liv.

Hvor og i hvilke sammenhænge bruger du fortælling?
Jeg fortæller professionelt mange steder og i mange lande. Fortælling er også en del af min undervisning i gymnasiet. Kurser i historiefortælling laver jeg også en del af. Jeg har organiseret fortællefestivaler på Sejerø, i Lejre og er kunstnerisk leder af Fortællefestivalen på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Har du en foretrukken genre?
Eventyr, myter, legender, sagn, skabelsesberetninger, Bibelens historier, litterære fortællinger – især Selma Lagerlöf. Af og til også historier fra mit liv – løgn som sandhed.

Hvordan vil du selv karakterisere din fortællestil?
Min fortællestil er præget af min musikbaggrund, – sang og instrumenter indgår ofte i mine historier.

Hvad er du optaget af i øjeblikket?
Jeg fortæller med bandet Asynje, som spiller på gamle instrumenter kombineret med elektroniske lydflader og sang. Vi har udviklet fortælleforestillingen ”Hvad Vølven vidste” til fortællefestivalen på Vikingeskibsmuseet – specielt til museets store hal med vikingeskibene og udsynet over Roskilde fjord. Vi har netop fået midler fra kulturstyrelsen til at udvikle nye forestillinger. Verdens største indsamler af folkeminder, Evald Tang Kristensen, er altid på mit tapet. Lige nu har jeg vilde planer, som – håber jeg – flyver ud i virkelighedens verden i det nye år. Jeg har også et par projekter med nordisk samarbejde i gang. Aktuelle FIDA-aktiviteter: Planlægning af Fortællingens Dag d. 24/1 på biblioteket i Roskilde og Nordisk Fortælleseminar på Ry Højskole i uge 30.

Fakta
Navn: Annemarie Krarup
Bopæl: Roskilde
Uddannelse: Cand. mag. i musik, psykologi og idræt
Fortæller siden januar 2007
Hjemmeside: www.annemariekrarup.dk
Mail: annemariekrarup@gmail.dk