Anna Grethe Bech, Månedens Fortæller september 2020

Anna Grethe Bech

Det var i søndagsskolen i det vestjyske sogn, hvor jeg voksede op, at jeg først mødte den mundtlige fortælling.

Jeg slugte søndagsskolelærerens fortællinger om at lytte til samvittighedens stemme. Jeg ved hvor galt det gik Lise, som løj, eller Lars, som bare rapsede lidt med den venstre hånd. Heldigvis endte historierne altid med at de lærte af deres fejl og kom tilbage på den rette vej.

Uden disse historier var jeg sikkert endt et galt sted, og i hvert fald såede de et frø i mit sind. Den særlige oplevelse ved at være til stede sammen med andre i et fælles rum i en intens lytten, hvor der blev fortalt om vigtige, livsnære forhold.

Oplevelsen satte sig

Da jeg var 12-13 år tog min mor mig med hen på en højskole, hvor Anne Sophie Seidelin genfortalte romanen ”Kristin Lauransdatter” – åh, indviklet kærlighed, opgør med forældre, klosterliv, spænding – det var en oplevelse, som satte sig!

Men fortællekunsten var ikke til stede i det undervisningsmiljø jeg kom ind i på gymnasiet og universitetet. Dog var det de dybe historier og den gode litteratur jeg greb ud efter, da jeg valgte uddannelse. Jeg blev gymnasielærer og underviste i 35 år i litteratur. Her kunne jeg udvælge gode digte og fortællinger og åbne dem sammen med unge, nysgerrige elever. Ikke dårligt! Alligevel havde jeg en utilfredsstillet lyst til at sprænge tekstanalysens eksamensrelaterede rammer, og gjorde det også af og til.

‘Jeg var solgt’

Så kom jeg på fortællefestival i Lejre! Ned i Offermosen og lytte til drabelige historier fra den nordiske mytologi, hen i Smedjen og høre eventyr om at narre Fanden og over i det store telt, hvor den store engelske fortæller, Ben Haggerty fortalte Frankenstein for fulde huse.

Jeg var solgt!!! Her var et samvær, som jeg længtes efter. Og jeg ville lære at fortælle!

Her var en måde at arbejde med de gode historier på, hvor jeg kunne være i dialog med fortællingerne.

Heldigvis mødte jeg Helle Arnfred fra Ry Fortællekreds på min første festival i Lejre. Hun blev den erfarne mentor og empatiske coach, som jeg og mange andre i Ry Fortællekreds har haft stort udbytte af gennem årene.

En ny trædesten

“The NOW of Storytelling” – et tre måneders kursus på International School of Storytelling,  Emerson College I England i 2010 blev en ny trædesten i min læreproces som fortæller. Legende, lyttende undervisere med dyb erfaring i gruppeprocesser åbnede nye døre for mig. Jeg har aldrig modtaget så god undervisning hverken før eller siden. Jeg blev klar til nye initiativer:                                        

I 2011 startede jeg sammen med Lene Skovhus Haunstrup en månedlig fortællecafé i Aarhus. Den lever stadig.

I 2011 fik jeg sammen med andre stiftet foreningen Fortællere i Østjylland, hvor jeg var formand i 6 år. Den afholder bl.a. Fortællesaloner på DOKK1.

I 2011 gik jeg også ind i FIDAs første bestyrelse, hvor jeg var med i 3 år. FIDA lever stadig og blomstrer, fordi dygtige bestyrelsesmedlemmer arbejder hårdt. Tak til dem!

Ikke mere om mine meritter! Men for mig en illustration af hvordan fortællingen kom til at fylde mit liv, og det gør den stadig.

Jeg fortæller i alle mulige sammenhænge: på fortællecafeen, i sognegårde, i gallerier, museer og på den lokale grill i mit sommerhusområde.

Slidstærk visdom

Jeg fortæller gerne eventyr, fordi de indeholder slidstærk visdom, som med et lille tvist kan være en kommentar til vores liv her og nu. Jeg er optaget af folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen, som vandrede Jylland tyndt over 60 år af sit liv for at samle folkeminder. Jeg fortæller nogle af hans eventyr på vestjysk dialekt. Jeg fortæller gyserhistorier, kvindehistorier, litterære historier. De seneste 3 år har jeg arbejdet sammen med musikeren Helle Bøjlesen om en række fortælleforestillinger, for det er sjovt og givende at have en legekammerat, som er med på at:

Fortælling er næring til hjertet og hjernen!

Anna Grethe Bech
Aarhus
cand. mag. 
Fortæller siden 2002
www.fortaelleriet.dk