En klog kone spurgte
“Er du forfatter?”
“Nej,” sagde jeg med et smil.
Hun kiggede på mig… “Selvfølgelig er du ikke forfatter, du er jo fortæller!“
“De venter bare på, du går i gang”, sagde hun. “Altså dine skytsengle. Du kunne jo kontakte Vigga Bro, måske kan hun hjælpe”.
Nu blev jeg for alvor rørt, kunne hun se lige igennem mig! Jeg havde jo altid sagt, at når jeg bliver gammel, så skal jeg sidde under et stort træ og fortælle historier – og så Vigga Bro min store barndomsstjerne.
Kimen var lagt min fortæller bankede på
Jeg skrev til Vigga Bro og få dage efter, tikkede en mail ind. Vigga afholdt et kursus på Vrå højskole i juli måned sammen med Mariane Josefsen. Jeg var meget velkommen.
En fantastisk oplevelse, hvor min historiefortælling begyndte at tage form.
Jeg mødte Lars Schønfeldt og Kathrine Løven og det blev min start til Rolling Storries, Køkkenfortællinger i Helsingør og fortællinger på Hartland festival.
FESTival 21 i Svendborg – jeg var helt høj
Nu tog det fart. En partoutbillet, 35 fortællinger på 4 dage og mødet med en brogede flok af fantastiske fortæller. Fortællere der venligt tog mig under deres vinger og bragte mig fra den ene fortælling til den anden, som indviede MIG i fortællekunsten.
Jeg hørte, hvor forskellige fortællinger kan være. Hvordan vi alle har vores egen stil og særlige fokus i fortællingen. Jeg oplevede den mangfoldighed, som jeg synes kendetegner den danske fortællerscene. En verden, der er åben, imødekommende, fuld af glæde, nærvær og samhørighed. Mit hjerte var solgt, jeg var klar.
Festivalerne har haft stor betydning for min identitet som fortæller. Med kun 3 år på bagen har festivalerne på kort tid givet mig mulighed for at møde andre fortællere, netværke og udveksle erfaringer.
Når en garvet fortæller tager mig på skulderen og siger “bliv ved min pige, du gør det godt”, så er det et møde, der får mig til at vokse som fortæller.
På FESTival 21 mødte jeg Odins Ravne i Holbæk, som jeg nu er en del af.
Er min erindring overhovedet interessant
Jeg synes, det kan være en udfordring at få historierne ud af hovedet. Er det egentlig interessant for andre og hvad er kernen i min historie? Hvordan virker den på lytteren og skaber den minder?
Jeg synes det er sjovt at improvisere og det at fortælle med andre får mig og mine historier til at udvikle sig.
Det nære – det der rør os mennesker.
Jeg fortæller både for børn og voksne. Små sjove og finurlige fortællinger, der kalder på lytternes egne minder og tager dem en tur ned af Memory Lane. Mine fortællinger omhandler oplevelser fra eget liv og de følelser, der er på spil, når vi mennesker mødes.
Det fantastiske ved fortællingen er, at det bringer os mennesker sammen. Uanset hvem vi er, har vi pludselig noget til fælles, noget som ingen af os havde tænkt, da vi trådte ind i rummet.
I min hverdag arbejder jeg med trivsel på en friskole, her bruger jeg den mundtlige fortælling i arbejdet med kollegaer, børn og forældre, som en genvej til at se og forstå sig selv og andre
Farmor fortæl om dengang far var lille…
Jeg har altid fortalt historier for mine børn og nu mine børnebørn. Måske er det sådan, vi forstår livet baglæns og får vores historie med ind i fremtiden. Når jeg bliver bedt om at improvisere, genoplever jeg en masse minder og pludselig dukker der en ny fortælling op.
Tak til…
Tak til alle jer, der indviede mig i fortællingen på FESTival 21. Tak til Lars Schønfeldt, Rolling Stories. Odins Ravne, Helle Janke for inspiration og for at lytte. Tak fordi I, gider lege med mig. Til jer der sidder med en lille fortæller i maven, hop ud i det, der er plads til flere.
Tak til FIDA for, at jeg blev månedens fortæller. Det gør mig stolt og det forpligter.
Så – nu må jeg i gang, med endnu en historie.
Tina Veron
Hestehavevej 32 4572 Nr. Asmindrup
Socialpædagog