”Vi har lige lært, hvad der er verdens stærkeste ord. Læreren i skolen sagde det i dag.”
Det var min datter Amalie, der råbte. Sådan som børn gør, når der er noget, der optager dem.
”Jamen hold da op, er der virkelig ét bestemt ord, der altid er det stærkeste?”
”Ja, og det er ordet ”hvorfor.” Det ord slår alle de andre!”
Jeg nikkede. Sådan som man som forælder gør, når man bakker om sit barns skole, men også fordi det var en god tilgang til læring. Bagefter tænkte jeg længe over det.
Peter Freuchen fortalte, at inuitterne aldrig spurgte, hvorfor noget var hændt. Naturen, de levede i, var ubarmhjertig, og menneskets lod var at acceptere tilværelsen, sådan som den nu engang var.
Men inuitterne fortalte mange historier. Måske vejede de op for deres tab på den måde?
Jeg tror, at hvis ordet ”hvorfor” engang i en dystopisk fremtid bliver forbudt, så vil vi gøre det samme – vi vil fortælle historier.
Flere af de historier, jeg fortæller, har rødder helt ned i den virkelighed, hvor ordet ”hvorfor” ikke længere fungerer.
Sammen med min (i mellemtiden voksne) datter optræder jeg med historien om den danske heltinde Karen Jeppe, der imod alle ods reddede menneskeliv under folkemordet på armenierne, og som i årene efter var med til at befri mere end 1800 armenske kvinder og børn fra slaveri og tvangsægteskaber.
Jeg fortæller om Ali, der flyttede ind hos os, og om hans og min søgen efter hans bror, der var forsvundet på turen over Middelhavet.
Jeg er uddannet musiker, og i mange af mine optrædener spiller jeg musik. Armensk musik i forestillingen om Karen Jeppe og musik fra Mellemøsten, når det er Mellemøsten, min fortælling handler om.
Jeg har en brændende passion for kulturmøder, og jeg ved, hvor vigtigt det er at spørge ind og ikke mindst at spørge hvorfor, men jeg har også lært ikke at forvente at få svar. Man skal aldrig forvente svar eller forvente, at man selv kan give et svar, når ordet ”hvorfor” bliver rettet imod ens egen kultur. Vi prøver og prøver at forklare, og vi vil så utrolig gerne kunne forklare alting, men nogle gange fjerner det os fra virkeligheden, som den nu engang er.
Med fortællinger er det anderledes.
Derfor fortæller jeg om Muhammed, der ikke fattede en pind af det danske samfund – og det gjorde jeg heller ikke, da jeg begyndte at se det med hans øjne.
Derfor fortæller jeg om de skæve, komiske og andre gange dybt alvorlige møder med fremmede mennesker, som jeg har haft – både i Danmark og på mine rejser rundt omkring i verden.
Jeg tror, at Amalies lærer har ret i, at ordet ”hvorfor” er verdens stærkeste ord, men jeg tror også, at vi skal passe godt på.
Selv verdens stærkeste ord er ikke stærkt nok til at stå alene.
Længe leve fortællingen!
Jeg har optrådt professionelt med historiefortælling i 20 år. Lige nu optræder jeg (hovedsagelig) med:
Sammen med min datter Amalie Malmgren Asmild:
”Et lille lys i et stort mørke – Armenien og Karen Jeppe.”
Historiefortælling med teater og musik 2 x 45 min.
Sammen med min kenyanske svigersøn Reagan Odour Nyacheing´a:
”Karen Blixen set fra Danmark og fra Kenya.”
Historiefortælling med teater og musik 60 min.
Alene optræder jeg med:
”En Flygtnings Fortælling.”
Fortælling 60 minutter.
”En Fremmed forsøger at forstå – en musikfortælling om at mødes.”
Musikfortælling 2 x 45 min.
”Fortællinger fra et rejseliv – og fra livet sammen med dem, der kommer rejsende.”
Musikfortælling 2 x 45 min. eller efter behov.
”En ny slags familie.”
Musikfortælling 2 x 45 min. eller efter behov.
Helle Asmild
Bopæl: Skanderborg
Mail: helleasmild@hotmail.com
Telefon: 29322133
Hjemmeside: www.helleasmild.dk
YouTube: https://www.youtube.com/@helleasmild7846
Fotograf: Andreas Malmgren Asmild