Tema: Kursus i livsfortælling
- Hvordan finder jeg de ”gode” historier
- Hvordan får jeg en god historie ud af noget jeg har oplevet
- Hvad der skal være i en historie, for at den fungerer, er interessant og spændende for andre at lytte til.
Målgruppe: Voksne – både erfarne og uerfarne fortællere.
Kursus kan vare minimum 1 dag (6 timer) eller maksimum 5 dage (et ugekursus)
Jeg skal have minimum 8 og max 12 deltagere.
Jeg holder mindst en gang om året kursus på Samsø, hvor jeg bor, men kommer også gerne rundt i landet og underviser.
Livsfortællinger – fortæl historier fra dit liv
Kom i gang med at fortælle historier fra dit liv. Historier der gerne vil fortælles. Historier som banker på, fordi de er sjove, mærkelige, sørgelige eller fyldt med glæde. Historien om din bedste kammerat, om en elsket hund eller en ditto tante, eller om dengang alt ændrede sig på et splitsekund.
At fortælle og lytte til hinandens historier skaber nærvær og styrker relationen mellem mennesker, og det er der god brug for i en tid, hvor meget går hurtigt og flimrer forbi. Måske tænker du – jeg kan ikke rigtig huske noget – men det kommer du til – det vil jeg love dig. – stille og roligt dukker minderne frem.
Du kan have forskellige formål. Måske vil du gerne være god til at fortælle for dine børnebørn, måske vil du gerne stille dig op og fortælle i en forening, eller andre steder hvor du er aktiv.
Vi vil komme ind på:
- Hvordan finder jeg de ”gode” historier
- Hvordan får jeg en god historie ud af noget jeg har oplevet
- Hvad der skal være i en historie, for at den fungerer, er interessant og spændende for andre at lytte til.
Lena vil dele nogle af historierne fra sit eget liv.
Lena om sig selv
Jeg har beskæftiget mig med historiefortælling i næsten 30 år, på forskellige måder.
Jeg har haft eget firma, hvor jeg har brugt historiefortælling på arbejdspladser, og her var det folk der fortalte historier om deres arbejdsliv.
Jeg er blevet mere og mere optaget af vores egne historier. Lavede i 2018 projektet ”En Ø – mange stemmer”, hvor mennesker fra 7 forskellige lande fortalte historier fra deres liv..
Du kan se, hvad jeg ellers laver her:
Udtalelser fra kurser i 2023:
“Lena guidede og udfordrede os i retninger, som passede os meget forskellige mennesker hver især. Vi var fra temmelig erfarne fortællere til nogle, for hvem mundtlig fortælling var helt nyt.
Alle fik et produkt med hjem til at udvikle videre på. Lenas dybe erfaring, menneskelige indsigt og venlige væsen fik det bedste frem i os alle.”
Peter Barner Rasmussen
“Lena er en stærk underviser. Undervisningsformen er afvekslende og Lena deler gavmildt og relevant ud af egen ekspertise, og skaber et – på samme tid trygt og alligevel individuelt udfordrende – læringsmiljø. Det er ikke terapi – det er levet liv og genuine erfaringer, som bliver gjort almenmenneskelige og brugbare ved deling.
Det er mageløst!”
Gitte Sjødin