19.4 Tisvilde – Forårssang og fortælling

Søndag den 19. april 2026, kl. 15-17 – Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje

Naturen er i gang med sin egen forvandling fra vinter til forår. Den forvandling har Tisvildekoret og Nordkystfortællerne kaldt for ’Lysegrøn omstilling’, og de markerer forårets komme med en fælles optræden.

Tisvildekoret består af 45 sangere under ledelse af Leif Hauge Christensen. Koret vil synge sange, der relaterer sig til tanker og følelser omkring forår – og også fremføre andre sange, som koret har øvet gennem sæsonen.

De fire Nordkystfortællere er Karl Erik Frederiksen, Simon Simonsen, Beate Richter og Lisbeth Lund. Deres fortællinger handler også om foråret og den lysegrønne omstilling, der er i fuld gang ude i naturen.

Foruden Nordkystfortællerne og Tisvildekoret medvirker publikum selv med fællessang.

Sidste år havde fortællerne og koret stor succes med et arrangement 4. maj, hvor 80 årsdagen for Danmarks befrielse blev markeret.

Billetter koster 75 kroner og kolde drikke i pausen er med i prisen.

Billetter kan købes via Tisvilde Højskoles hjemmeside: https://www.kursus.tisvildehoejskole.dk/site/index.php?icCode=e2e259754f7be8012ef490488b1e1001b11252&dTpl=1&eUID=5245615F-4D12-4E8B-9D8C-8D53F3D206F8-350


Tags


Måske kan du også bruge dette?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}