THOMAS KIRK ER MÅNEDENS FORTÆLLER OKTOBER 2019
Thomas: Hvornår begyndte du som fortæller?
Thomas: Som femårig var jeg heldig at blive optaget på den niårige fortælleruddannelse ved Thorsted friskole i Thy, og selv om jeg allerede var godt i gang med fortællingerne inden, jeg blev optaget, så rykkede det virkelig noget at få så kompetent og udfordrende undervisning som jeg fik på uddannelsen. Det var vel også i forlængelse af optagelsesbrevet, at jeg for første gang fik modet til at sige højt: jeg er fortæller!
Thomas: Hvordan er uddannelsen bygget op?
Thomas: Hver dag begynder med morgensang, hvor det for historiefortællingen så centrale begreb, musikalitet, langsomt bliver vækket hos eleverne. Herefter undervises i decideret fortælling en god times tid, hvor lærerne fortæller alt fra eventyr, danmarkshistorie, verdenshistorie til bibelhistorie, opdigtede historier og noveller. Eleverne skal lytte, og må ikke tage noter, hvilket er en vigtig pædagogisk pointe. Hvis du ikke tager noter, internaliserer kroppen historierne og de bliver en del af dig. Når du sidenhen selv fortæller, vil historierne være en forlængelse af din krop og derfor få dit personlige udtryk. Manden der opfandt metoden levede i attenhundredetallet og hed Christen Kold. Han skrev naturligvis, fristes man til at sige, ikke teorien ned, så du må tage mig på ordet.
Thomas: Det gør jeg så… skulle eleverne ikke selv fortælle?
Thomas: Det vigtigste er at lære at lytte og derigennem skabe billeder på nethinden. Når du mestrer denne teknik, består resten i og for sig bare i at åbne munden og fortælle. Men jo, jeg blev af min vejleder i de små klasser opfordret til at fortælle vittigheder for at få styr på min timing. Sidenhen kastede jeg mig ud i længere fortællinger, som ofte varede et helt frikvarter og hvor hovedfokus lå på de såkaldte pulsslag i en historie, fortællingens rytme. Ud over fortælling havde vi også matematik, dansk, sløjd, musik, engelsk og billedkunst på skolen, som alt sammen skulle bidrage til at lære os om verden, så vores fortællinger fik troværdighed og aldrig blev fodslevne og fantasiforladte.
Thomas: Interessant. Men hvorfor er mundtlig fortælling så vigtigt, at du har orket at tage en niårig uddannelse (!) i det og senere viet dit liv til denne form?
Thomas: Mundtlig fortælling er fundamentalt set det, som adskiller mennesker fra dyr. Det er her civilisationen begynder. Det kan måske være svært at huske, hvis ikke lige man er fortæller og har styr på familiestamtræet, men menneskenes historie begyndte ikke, da en stamfar i Afrika lavede ild for første gang, men først senere på aftenen da hele landsbyen var samlet omkring bålet og sad og stirrede ind i flammerne. Det var her landsbyens oldemor tog ordet og fortalte den første historie i historien, altså den store historie. Der var helt stille omkring bålet mens oldemoren fortalte og alle vidste, at dette var begyndelsen på noget stort, måske endda civilisationen. I skumringen længere væk fra bålet kunne man se de gule øjne fra misundelige vilde dyr, som vel nok fornemmede, at de var ved at blive efterladt på den før kulturelle perron, mens menneskene hoppede på civilisationstoget.
Thomas: Hold da op som du har styr på historiens historie! Men ærlig talt, er vi i dag ikke kommet langt videre med civilisationen end den mundtlige fortælling?
Thomas: Du tænker måske på, at vi i dag er i stand til at bygge storebæltsbroer og primært finder vores fødevarer i Irma?
Thomas: Ja, for eksempel…
Thomas: Hør nu her: bævere bygger dæmninger over vandløb og egern samler nødder. Det er præcis det samme der sker når vi bygger højbroer og handler i supermarkeder. Mundtlig fortælling er, selvom det kræver et trænet øje at se, stadig det fundament vores civilisation hviler på. Det er her verden skabes.
Thomas: Okay så. Her til sidst er jeg nødt til at høre hvordan det har været at interviewe sig selv?
Thomas: Helt fint, der er en første gang for alting.
Thomas Kirk
Gl. Ry
Tlf. 2920 8409
mail: thomas-kirk@live.com