Fortællere i Kulturhavnen

Kulturhavnfestival 2019 – Susan Ørum storyteller

Kulturhavnfestival 2019

Organiseret af Susan Ørum Storyteller og Kulturhavn

Søndag den 25. august 2019 kl. 15.30-17.00
Københavns Nordhavn ved badestranden

Vi lever i en tid, der næsten skriger efter ægte fællesskaber. Historiefortælling kan om noget knytte forståelse og fællesskab mellem mennesker på tværs af alder, køn, politiske holdninger og kulturel baggrund.

Alle mennesker har en historie, der tæller og fortjener at blive fortalt. Dét er udgangspunktet i workshoppen ”Dit liv fortæller”, der arbejder med spørgsmålene: Hvorfor er lige min historie vigtig, og hvorfor skal jeg fortælle den? Hvordan finder jeg min historie? Hvordan får jeg greb om den? Hvordan kan jeg formidle den og hvor? I workshoppen arbejder vi også med forskellen på den private og den personlige sfære, og hvordan man passer godt på sig selv, når man skal fortælle sin historie til andre. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage – bortset fra lysten til at fortælle og lytte til historier.

Susan Ørum er storyteller og har specialiseret sig i den personlige jeg-fortælling. Hun står bag dagens workshop, og drømmen er at guide så mange som muligt til at komme i gang med at fortælle historier fra deres liv.

Susan Ørum fortæller i selskab med guitaristen Simon Høirup inden workshoppen 

https://www.facebook.com/events/2316795121750258/?ti=icl

Workshoppen er støttet økonomisk af Østerbro Lokaludvalg.

Aktiviteten er en del af Kulturhavn Festival 2019