MÅNEDENS FORTÆLLER FEBRUAR 2019
Tak til FiDa for lejligheden til at reflektere over, hvorfor det nu lige var, jeg vovede at sige mit gode job op. Hvorfor er det, jeg fortæller for folk, holder workshops og lige nu er formand for Fortællere i Østjylland i stedet for at have et ’ordentligt job’ og tjene penge?
Fortælling og fyrtårne
I min vindueskarm står nu et gammelt men ret smukt fyrtårn af træ, som jeg lige har fået i gave af mig selv. Jeg kan tænde det. Så lyser det flot, og jeg er rigtig glad for, jeg har købt det. For det første skal det hjælpe mig med at holde ret kurs. For det andet er jeg fiskerdatter fra Esbjerg, så det er egentlig grund nok. Da jeg var barn, stod der kun få bøger på teaktræshylden i vores 2-værelses-med-kammer, og hverken i familien eller skolen var der nogen, der kunne finde på at fortælle historier, desværre. Derfor er jeg stadig forbavset over, jeg er endt på den galej.
I midten af ’80erne forlod jeg Journalisthøjskolen. Jeg måtte droppe min livsdrøm om at afsløre løgne og redde verden med en skarp pen. Jeg var simpelthen for genert til at ringe op til magtens mænd, rige svindlere og ildspyende drager midt i maden for at konfrontere dem med spørgsmål, de ikke havde lyst til at svare på. Jeg tog på lærerseminariet i stedet. Der fik jeg i 1988 en amerikansk fagbog i hånden, der påstod, at ”.. TV-mediet vil ende med at underholde folk til døde!”
Opvokset som jeg var med tre tyske og én dansk TV-kanal, kastede bogen lys på erfaring og tanker, jeg allerede havde. Inspireret af K.E. Løgstrup fortsatte resten af studiet med fokus på ’Mundtlig Fortælling og Dannelse.’ Men ét er teori … ude i folkeskolen fortalte jeg stort set aldrig. Især én gang blev jeg skræmt. Foran mig var gulvet fyldt med over hundrede tillidsfulde otte-niårige børn. De sad som fugleunger med åbne gab, fuldstændig forførte imens jeg sad på en kasse og fortalte en simpel historie om pirater omkring Samsø. Jeg blev så genert og rystet over den magt, jeg oplevede, jeg sad med, så jeg begyndte at fnise nervøst midt i historien. Heldigvis reddede jeg den. Oplevelsen afholdt mig dog fra at fortælle i lang tid.
Det store i det enkle
Nu fortæller jeg gerne og for alle mulige. Jeg prøver ganske enkelt at lokke med historiefortælling for at få os mennesker væk fra vores skærme for i stedet at mødes i virkeligheden og få øjen- og ørekontakt over en solid historie (og en kop kaffe, når det er allerbedst). Jeg har haft mange gribende oplevelser med at fortælle – og synge ballader – vidt forskellige steder som: i Kirkens Korshærs varmestue, i en sandkasse, for en hårdkogt skoleklasse fra en londonsk ghetto, for to svært demente i en plyssofa, for kunstterapeuter, for kasteløse i indisk slum, i Fanø sportshal, i en Natkirke og så videre.
Det bedste jeg ved er stadig at blive færdig med at fortælle en historie. For så får jeg folk til at snakke og fortælle til hinanden i stedet. Imens sidder jeg så med kaffen og betages af denne summende lyd af medmenneske-lighed, som jeg hører det.
Historiefortælling er så enkelt. Det er grundliggende i os. Det kræver hverken strøm eller kulisser. Samtidig er det så stort. Derfor har jeg dette citat af Hannah Arendt på mit website: ”Fortælling åbenbarer meningen, det betydningsfulde, uden at begå den fejl at definere den”.
Derfor foretrækker jeg gamle myter og eventyr, wondertales, solid litteratur og synger gamle ballader. Historierne skal jo ikke kun være underholdende som nonstop-TV. Der skal være lunser at sætte tænderne i og fordøje. Der skal være blus på fyret. Der skal være arketyper og mytisk stof. Jeg fortæller jo også til mig selv. Mine skiftende fortællinger fungerer som fyrtårne for mig.
Men storytelling er forførende. Det ved Coca Cola, Carlsberg og kommunikationsarbejdere, så man skal vogte sig for at samles om dem, der påstår de har fundet Sandheden. Det findes der også gode historier om.
Jeg er historiefortæller for at holde den mundtlige fortælletradition i live, så der er noget at være fælles om og snakke om. Og jeg underviser andre i at fortælle, så vi kan blive flere og få flere gode historier.
Inger Lodberg Højbjerg, Århus
www.ingerlodberg.dk
1980-85 Gadeteater, cabarét, B&U-Teater
1987-91 Marselisborg/Årh. Fælles-Seminarium
2011-13 Rituel Dans, Myter og Fortælling, Vestjyll. Højskole v/Brita Haugen
2014 +16 Udd. Storyteller, International School of Storytelling, UK
2017 Certificeret “Fortæl for Livet”- Coach