En sensommerdag i 2006 holdt jeg foredrag for en gruppe danske turister på en restaurant i Sao Miguel, hovedbyen på Azorerne. Et par dage inden foredraget gik jeg i land efter en spændende måned som deltager i Galathea 3-ekspeditionen, mens den befandt sig i farvandene omkring Grønland. Foredraget gik godt. Jeg valgte at koncentrere mig […]
Læs videreTak for udnævnelsen som månedens fortæller. Til hver eneste familiefest fortalte min far historier. Hver gang skulle han opfordres, men så tog han også ordet:”Jow, så var der jo ham den tykke dreng…” Han drævede i gang, bredte geografi, social situation og sin egen placering i historien ud. Hen mod slutningen blev tempoet sat ned, gik næsten i stå og så faldt pointen på ekstra bredt vestjysk. Latteren […]
Læs videreI min landsbyskole i Sydsjælland fremstod vores førstelærer, Hr. Vestergaard som en fængslende fortæller. Når en af os elever havde fødselsdag, satte han sin lille trinde krop op på katederet og fortalte os et folkeeventyr. Vi ville gerne høre de velkendte eventyr. F.eks. ønskede vi ofte at høre Lille kort og Kong Lauring fra Asbjørnsen […]
Læs videreDansen, teatret og højskolen blev min vej ind i fortællingen, siger Månedens Fortæller Else Matthiassen. Som ung pige så jeg ” Inuit.” En kropsteaterforestilling om myten ”Havets mor” af det grønlandske teater Tukak. Og jeg blev bjergtaget. Herefter tog jeg til Syd Amerika hos Chiles Maputcheindianere, hvor jeg kom i kontakt med en teatergruppe, der […]
Læs videreDa jeg var lille, var noget af det bedste, jeg vidste, når min far fortalte mig historier!Det foregik som regel enten i sofaen eller i min seng, hvor min far ”lavede mig til en pøls” – det vil sige, at han pakkede dynen godt og grundigt rundt om mig, så jeg næsten ikke kunne bevæge […]
Læs videreFortællingen i forbindelsenFor mig er fortælling magisk. Jeg føler en stor taknemmelighed, når jeg fortæller. Fordi fortællingen bærer mig, løfter mig med og åbner et rum, hvor alt er muligt. Et rum, vi sammen besøger, – tilhørere og fortæller.Mundtlig fortælling som kommunikationsform er ældgammel, men jeg forstår den som uhyre vigtig i vores samtid af […]
Læs videreJeg har nok altid fortalt historier. Da jeg var 2-3 år, pakkede jeg ofte min lille røde kuffert og gik op i jordbærbedet eller ud i den lille skov tæt ved huset. Når jeg et par timer efter kom hjem igen, kunne jeg fortælle hårrejsende beretninger om, hvad der var sket i ”Malleby Skolen”. Så […]
Læs videreDet var i søndagsskolen i det vestjyske sogn, hvor jeg voksede op, at jeg først mødte den mundtlige fortælling. Jeg slugte søndagsskolelærerens fortællinger om at lytte til samvittighedens stemme. Jeg ved hvor galt det gik Lise, som løj, eller Lars, som bare rapsede lidt med den venstre hånd. Heldigvis endte historierne altid med at de […]
Læs videreMein Opa aus Bremen var nok den, der satte historiefortællingen i gang hos mig. Alfepaladset, der gemte sig i marmorpletterne i vindueskarmen blev så levende fortalt, at min søster og jeg lavede små strutskørter til Alfe-prinsesserne, der kom om natten og dansede. Strutskørterne forsvandt i nattens mulm og mørke, men vi så aldrig prinsesserne… Det […]
Læs videreDet går en i blodet, det at formidle! Et liv som underviser i gymnasiet sætter spor. At åbne en litterær tekst, få den til at leve sammen med unge mennesker i et fælles rum er en erfaring og oplevelse man ikke bare ryster af sig. For ca 10 år siden begyndte jeg at genfortælle nogle […]
Læs videre