Fortælle Akademiet 2 består af 7 moduler placeret over en 2-årig periode med emner som Fortællerens værktøjskasse, Natur hist, Livsfortællinger, Den nordiske myte og livsfortællingen, Myter og religiøse fortællinger. Fortællingen lyd og rytme. Fra tekst til fortælling - Fra det intime til det store vilde udtryk. 

Man kan som kursist fortsat vælge en sammenhængende uddannelse i mundtlig fortælling ved at deltage i alle 7 moduler eller man kan deltage i det eller de kurser, med lige det emne og den underviser, man gerne vil lære af. 

Fortælle Akademiet 3 tager sin begyndelse i sept. 2023.

Læs mere om Fortælle Akademiet og de enkelte undervisningsmoduler på www.fortaelleakademiet.dk

Fortælle Akademiet rundhus01

I september 2021 flyttede Fortælle Akademiet til Højskolen Mors under ledelse af Else Mathiassen - i samarbejde med en række undervisere fra ind og udland: Ann Maibritt Fjord, Georgiana Keable, Anne Mari Helger, Vigga Bro, Heidi Dahlsveen, Nick Hennessey, Jesper La Cour, Grisell Gonzales Bravo og Lise Marie Nedergaard Seidelin.

 

Fortælle Akademiet blev oprettet i 2018 på Vestjyllands Højskole på baggrund af udviklingsseminarer og udviklings grupper. Arbejdet blev udviklet af historiefortæller Ingrid Hvass og Forstander for Vestjyllands højskole Else Mathiassen med støtte fra Vestjyllands Højskole og Region Midtjylland.

Akademiet havde base på Vestjyllands Højskole til 2021 og udklækkede der sit første hold kursister, der havde deltaget i et 2-årigt forløb, med 4 moduler årligt.