A. Biografisk materiale

Et godt sted at starte er på Det Kongelige Bibliotek

• Palle Ove Christiansen: De Forsvundne – Hedens sidste fortællere (Gads Forlag 2011) Etnolog og historiker Palle Ove Christiansen har i nutiden gentaget Tang Kristensens fodrejse ud på den jyske hede i efteråret 1873 til småkårsfolk for at hente folkeminder. Et enestående værk om ETK og hans meddelere – med fint billedstof.
• Ole Bergh: Til fods med Evald Tang Kristensen (Gyldendal 1989) En god og grundig biografi med omfattende beskrivelser af ETK’s livsværk.

B. Nyere gennemskrevne udgivelser af ETK’s værker

• Annemarie Krarup (tekst) & Mats Rehnmann (illustrationer): Skamløse eventyr (Vandkunsten 2018) Et saftigt udvalg af Tang Kristensens erotiske eventyr genfortalt i et nutidigt sprog)
• Vibeke Arndal: Eventyr fra Jylland 1-3 (Odense Universitetsforlag 1998) En nudansk gengivelse af Tang Kristensens oprindelige udgivelser.
• Leif Varmark: Kvindeeventyr 1-2 (Politisk Revy 1994-95) 

• Leif Varmark: Skrækeventyr for Børn og Voksne (Politisk Revy 1994) Varmarks tekster stammer hovedsageligt fra ETK, men der er også  enkelte andre kilder.
• Peter Lykke-Olesen og Ole Pedersen: Skattegraveren (Dansklærerforeningen 1983) En samling til undervisningsbrug, tematisk opdelt og forsynet med efterskrift.

C. Ældre udgivelser

• Æventyr fra Jylland, 1895
• Danske Dyrefabler og Kjæderemser, 1896
• Danske Børnerim, Remser og lege, 1896

På Wikipedia findes desuden mange henvisninger til digitaliserede udgaver af ETK’s viser, sagn og eventyr.

D. Billedmateriale og præsentation af meddelere

Evald Tang Kristensen og Peter Olsen: Gamle Kildevæld (Arnold Busck 1981) Enestående fotodokumentationer og præsentationer af ETK’s meddelere.

Moesgård Fortællefestival 2006-2011

I 6 år blev der afholdt fortællefestival på Moesgård Museum ved Aarhus. Inspirationen kom fra moderen til mange festivaler: Den årlige Lejrefestival. Østjyske fortællere, som havde været med der, begyndte at stikke hovederne sammen og lægge planer om en fortællefestival i Østjylland. Et par stykker havde en kontakt til museets ledelse, og hurtigt kom et samarbejde i gang mellem museet, nogle fortællere i Aarhus, Ry Fortællekreds og Randers Fortællerne.

Det første år var der en lidt løs organisation, for der manglede erfaring, og nogle aftaler løb ud i sandet. Heldigvis fik vi god støtte fra de erfarne fortællere og musikere, Katrine Faber og Aksel Striim, så vi kunne præsentere et varieret program med blandt andre Vigga Bro og Kirsten Tonsgaard som trækplastre. 

Invitationen til fortællefestivalen lød sådan her:

Besøg den gamle herregård, hvor det denne weekend summer af fantastiske, finurlige og fascinerende historier fortalt af nogle af Østjyllands bedste fortællere.

Historierne fortælles på en række intime og stemningsfyldte fortællestationer – i museets udstilling, i Thaihuset, og ved vikingehusene.

Tag børnene, kæresten, konen, manden, naboerne, kollegerne, veninderne eller andre du holder af med til en skøn og inspirerende dag, hvor I bare kan læne jer tilbage og nyde den ene gode historie efter den anden. Festivalen har både et familieprogram og et voksenprogram. 

Medbring gerne et skovturstæppe, en ekstra trøje, madkurv og solcreme – og kombiner oplevelsen med en tur i parken eller museets udstillinger.

Det lykkedes at få lokket både østjyder og enkelte folk langvejsfra til festivalen, og vi kunne afslutte den med at lytte og danse til Vikingeorkestret Krauka, som Aksel Striim var en del af.

Efterhånden fik vi dannet ”Foreningen Moesgård Fortællefestival”, hvor der var 5 medlemmer i bestyrelsen. En medarbejder fra Moesgård Museum, Lene Birgitte Mirland, var født medlem af bestyrelsen, og undertegnede blev formand. På den måde var det tætte samarbejde med museet sikret. Vi havde rigtig gode rammer for festivalen i det smukke område omkring herregården og inde i udstillingen. Hvis vejret var dårligt, var der altid en plan B med gode lokaler i udstillingen eller inde på herregården.

Der var dog også krav til Fortællefestivalen fra museets side. Der skulle være nogle fortællinger, som havde relationer til museets særudstillinger. Derfor holdt vi altid en forberedelsesdag for fortællerne, hvor museets medarbejdere præsenterede årets særudstilling og var klar til at svare på spørgsmål. Derefter gik det løs med workshops i relation til udstillingen. Det kunne være udstillinger om perler, om Knud Rasmussens rejser eller om ismumien Ötzi, der lå glemt i en gletcher i 5000 år. Nogle udstillinger var lettere at knytte an til end andre, men samlet set var det en god udfordring for fortællekredsene.

At skabe den nødvendige økonomi var altid et udfordrende arbejde. Museet trykte programmerne og stod for PR, og vi fik halvdelen af entréindtægten i den weekend, hvor festivalen blev afholdt, men vi søgte mange fonde, og fik blandt andet støtte fra Nordea, Tuborgs Grønne Fond og Jyllands Postens Fond.

Efter at vi havde afholdt Moesgård Fortællefestival i 6 år, sluttede et spændende samarbejde. Museet skulle lukke i 2 år på grund af ombygning, og dermed var det umuligt at afholde festival. ”Foreningen Moesgård Fortællefestival” blev nedlagt i 2011, men to livskraftige børn af foreningen dukkede op samme år, nemlig foreningen ”Fortællere i Østjylland” (www.fortaellereiostjylland.dk ), som bl.a. arrangerer Fortællesalon på DOKK1, og Fortællecaféen (www.fortaellecafe.wordpress.com ),som afholder månedlige fortællecafeer i Aarhus. 

Anna Grethe Bech, Fhv. formand for Foreningen Moesgård Fortællefestival