Torsdag den 20. februar 2025, kl. 20.00 – Besttellers, Krusågade 25, Kbh. V
Røde og blå plastikbolde flyver i kaskader op mod fortællerne, der netop har afsluttet endnu en disciplin.
Til Story Fight Night er du som publikum med til at bestemme indholdet i de improviserede historier, der bliver lavet ud fra de sedler, som publikum har lagt i baren inden showet.
Fortællerne er delt op i et rødt og et blåt hold, og de konkurrerer i flere fortællediscipliner, der stiller store krav til deres opfindsomhed, samarbejde og ikke mindst deres talegaver.
Med dine røde eller blå plastikbolde kaster du i bogstavelig forstand din stemme på dit favorit-hold, så du er med til at afgøre, hvem der vinder aftenens Story Fight Night.
Billet: Story Fight Night